Chili con carne af nakkefilet med mørk øl og rodfrugter

Chili con carne-tærte – Stop spild af mad

tacotaertr-tall-reDa vi forleden dag fik chili con carne, blev der en pæn rest til overs. Ikke helt nok til bare at spise den som den var, så jeg var nødt til at finde en måde at strække den på. Madtærter er rigtige gode til den slags, desværre er en traditionel mørdej ikke lige det aller-sundeste, så derfor eksperimenterede jeg lidt med yoghurt, havregryn og chiafrø i dejen. Stadig med rigelig smør, men dog en anelse sundere. En god salat med en syrlig olie/eddike-vinaigrette er efter min mening et must til madtærter, for at kompensere bare lidt for alt det fede. Jeg serverede finthakket grønkål med de samme grøntsager, som jeg brugte til at pynte tærten med – dejlig nemt.

tacotaerte-bid-reTærtedej:

  • 150 g havregryn
  • 3 spsk chiafrø
  • 1 knips salt
  • 150 g hvedemel
  • 100 g koldt smør
  • 2 spsk yoghurt naturel
  • Eventuelt 1 -3 spsk iskoldt vand

 

Kom havregryn, chiafrø og salt i en foodprocessor og kør indtil havregrynene er findelte. Tilsæt hvedemel og bland det med “havregryn/chia-blandingen. Tilsæt smørret og kør, indtil dejen har konsistens som revet ost. Saml dejen hurtigt med yoghurt og eventuelt lidt iskoldt vand og læg den på køl i en halv time. Rul dejen ud og beklæd et passende tærtefad eller andet ovnfast fad med den. Forbag 10 minutter på 200 grader.

Fyld:

  • 3-4 dl chili con carne
  • 3 dl yoghurt naturel
  • 2 æg
  • Salt og peber
  • 150 g cheddar – revet
  • 1 håndfuld syltede røde jalapeños
  • 1 håndfuld sorte oliven

 

Fordel chili con carnen på den forbagte tærtebund. Pisk yoghurt og æg samen, krydr med salt og peber og hæld massen udover chili con carnen. Drys med ost og fordel de syltede jalapeños og oliven øverst. Bag tærten i en 200 grader varm ovn i ca 20 minutter.

Pynt:

  • 1 tomat – skåret i små tern
  • 4-5 radiser – skåret i små tern
  • 1 lille rødlåg – fint hakket
  • Lidt persille

 

Pynt den færdigbagte tærte med grøntsagerne og server straks.

taco-tall-re

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chili con carne af nakkefilet med mørk øl og rodfrugter