Torskesalat fra Skagen

Bagt gulerodssuppe med sprød chorizo og frisk basilikum

gulerodsuppe-mvVejret i øjeblikket er mere til varme supper end grillerier på terassen, så i går stod der en flot solgul en af slagsen på middagsbordet. Jeg valgte at bage grøntsagerne i ovnen før, de kom i suppegryden, da det giver en mere dyb og intens smag. Toppingen – sprøde chorizo-tern og frisk basilikum ser både flot ud og giver suppen mere karakter. Er du vegetar kan du bytte pølsen ud med mandler ristet i ovnen med paprika og salt.

Opskrift:

  • Ca 500 g gulerødder – delt på langs og skåret 2-3 stykker
  • 2 løg – skåret i både
  • 4 fed hvidløg
  • 225 g chorizo – skåret i tern
  • 1½ spsk paprika
  • 1 spsk tørret merian
  • 1 godt knips chiliflage
  • Muskatnød på str med en ært – frisk revet
  • 1 l vand
  • 3 hønsebouillonterninger
  • 2,5 fløde – jeg brugte piskefløde
  • 1-2 spsk rødvinseddike
  • Salt og peber
  • 1 håndfuld friske basilikumblade

 

Læg gulerødder og løg i et stort ovnfast fad og stik hvidløgsfed ned mellem dem. Læg også chorizo-ternene i fadet – lidt for sig selv. Sæt fadet i en kold ovn indstillet på 200 grader og bag grøntsager og chorizo, indtil chorizo-ternene er sprøde. Vend eventuelt lidt rundt i dem undervejs.

Kom den sprødstegte  chorizo i en lille skål og sæt den til side. Kom grøntsagerne i gryde og krydr dem med paprika, merian, chiliflager og muskatnød. Steg grøntsagerne og krydderier et par minutter, men pas på at krydderierne bliver brændte. Hæld vand på og tilsæt bouillonterningerne, bring i kog og lad det småkoge under låg, indtil grøntsagerne er helt møre.

Blend grøntsagerne med en stavblender, indtil du får en nogenlunde homogen masse. Tilsæt fløde og lad suppen simre et par minutter. Smag til med rødvinseddike, salt og peber.

Bland basilikumbladene med chorizoternene og giv blandingen til suppen. Server eventuelt også lidt godt brød til suppen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torskesalat fra Skagen