Mørbradbøffer i cremet sambal oelek-sovs

Lamme T-bones med “græske flødekartofler” og salat

lamme-t-bones-mvJeg kunne simpelthen ikke stå for disse bittesmå nærmest nuttede lamme T-bone steaks, så selvom prisen selv på tilbud var ret krydret, så røg de altså op i indkøbskurven – omend ikke i så store mængder. Jeg valgte at servere en omgang (godt mættende) flødekartofler med et græsk twist til for at “strække” kødet lidt, samt en dejlig salat med en syrlig/skarp vinaigrette til at stå op imod flødekartoflernes fedme og derved skabe balance i måltidet. (Tzatziki eller en salat med cremefraiche-dressing ville derimod ikke have gjort noget godt for retten).

Lamme T-bones:

  • En passende mængde lamme T-bones – vi spiste 3 hver
  • Salt og peber

 

Producenten af det ellers meget lækre og velsmagende lammekød, vil åbenbart gerne have at forbrugeren skal ødelægge kødet og foreslår på pakken at kødet gennemsteges til en kernetemperatur på 80 grader. Det ville være en stor skam at gøre, hvis du spørger mig.

Jeg krydrede med salt og peber og gav T-bones’ne et par minutter på hver side på en godt varm grillpande og så var de fint rosa, saftige og dejlig møre. Jeg brugte ikke stegetermometer, men et gæt vil være, at de har været omkring 60 grader tættest på benet.

graeske-floedekartofler-mv“Græske flødekartofler”:

  • 6-8 fed hvidløg – finthakket
  • 2 spsk smør
  • 1 knips chiliflager
  • Et ært-stort stykke muskatnød – friskrevet
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 laurbærblad
  • 5 dl piskefløde
  • 2 dl mælk
  • 1 kg kartofler med ikke al for tyk skræl – skåret i tynde skiver
  • Salt og peber
  • 200 g  fetaost -smuldret

 

Klar hvidløget i smør i en gryde. Tilsæt chiliflager, muskat, oregano og laurbærblad og steg endnu ½ minut, inden piskefløde og mælk hældes på og koges op under jævnlig omrøring. Tilsæt kartoflerne og kog op igen og lad det simre under låg, indtil kartoflerne er møre (ca 15 minutter). Tilsæt halvdelen af fetosten og smag til med salt og peber. Hæld det hele i et ovnfast fad og drys med resten af fetaosten.  Sæt fadet i en forvarmet ovn på 225 grader, indtil overfladen er gylden. Lad kartoflerne hvile ca 15 minutter før servering.

salat-til-lamme-t-bones-mvDagens salat af romaine, rød romaine, cherrytomater i forskellige farver og former, lækre grønne oliven med sten, lidt finthakket rødløg og grofthakket persille, samt en vinaigrette med sennep og hvidløg.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mørbradbøffer i cremet sambal oelek-sovs