Vildsvineburger med senneps-grønkål og flødestuvede kantareller

Marineret flankesteak med ajvar-flødekartofler og endnu en helt enkel grønkålssalat

flankesteak-mvKender du det, når en madvarer som man ellers rigtig godt kan lide, er ved at ryge i glemmebogen? Ikke fordi man er blevet træt af den eller fordi den svær at få fat i, men man glemmer simpelthen bare at se den som en mulighed, når dagens menu skal vælges. Sådan havde jeg det med flankesteak – altså indtil i går aftes, hvor vi fik sådan en fætter sammen med lækre flødekartofler med den flotteste farve og en helt enkel grønkålssalat med granatæblekerner. Jeg behøver vel næppe skrive, at gensynsglæden var stor og at der ikke skal gå så lang til før vi skal have den skønne udskæring igen.

Hvis du klikker på linket, så kan du se, hvordan jeg tilbereder flanksteak. I går byttede jeg blot timian og rosmarin ud med oregano og paprika.

ajvar-floedekartofler-mvAjvar-flødekartofler:

  • 1 kg kartofler – hvis skrællen ikke er for grov, så gider jeg ikke skrælle dem
  • 5-6 fed hvidløg – presset
  • 5 dl fløde
  • 1-2 dl mælk
  • 6 gode spsk stærk ajvar – gerne hjemmelavet
  • Salt og peber

 

Skær kartoflerne i tynde skiver (mine kunne godt have været lidt mindre rustikke, men det skulle gå lidt stærkt). Bring fløden i kog i en gryde og kom kartofler og hvidløg i. Lad fløden koge op igen og tilsæt så mælk, indtil det dækker kartoflerne, når retten står og simrer under låg. Rør forsigtigt i det indimellem.

Når kartoflerne er kogt møre og fløde/mælke-blandingen er godt cremet, tilsæt da ajvar og smag til med salt og peber. Kom hele herligheden i et ovnfast fad og sæt det i en 200 grader forvarmet ovn, indtil overfladen har fået lidt farve. Lad kartoflerne trække på køkkenbordet i et kvarters tid, imens du steger kødet og det efterfølgende hviler

groenkaal-med-granat-mv Grønkålssalat:

  • Revet skal af ½ citron
  • 3 fed hvidløg – presset
  • 3 spsk æbleeddike
  • Salt og peber
  • 3 spsk olivenolie
  • 4 store håndfulde præ-hakket grønkål
  • Kerner og saft fra ½ granatæble

 

Bland citronskal, hvidløg, æbleeddike, salt og peber i en skål. Pisk olivenolien lidt ad gangen. Tilsæt grønkålen og knug og kram den godt med dressingen – brug hænderne. Tilsæt granatæbler-kerner og saft og vend det lidt rundt.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vildsvineburger med senneps-grønkål og flødestuvede kantareller