Aspargessuppe med et twist

Lækre “deller” af en rest bygotto, samt basilikumcreme – Stop spild af mad

Du kender måske også at have en dum lille rest risotto eller som her –  bygotto – til overs. For lidt til endnu et “fuldt” måltid, men alt for meget og lækkert til blot at smide ud. I så fald får du her en nem opskrift på at trylle en rest om til en nem og mættende snack.

Bygotto-deller:

  • 1 god klat køleskabskold bygotto eller tilsvarende
  • 1 æg
  • ½ tsk chiliflager
  • 2 tsk paprika
  • 1 fed hvidløg – pressset
  • Eventuelt lidt salt og peber
  • Rigelig smagsneutral olie til stegningen

 

Rør den kolde ris/byg-otto med de øvrige ingredienser på nær olien. Form farsen til ca 8 deller og steg dem gyldne på begge sider i rigeligt olie på en pande. Server “dellerne” varme eller lune  sammen med basilikumscremen.

Basilikumcreme:

  • 2,5 dl cremefraiche
  • Saft af ½ citron
  • 1 håndfuld basilikumblade
  • 2 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • 1 knips chiliflager

 

Rør cremefraiche og citronsaft sammen i en skål. Stød basilikumblade, hvidløg, salt, peber og chiliflager i en morter, indtil det bliver en nogenlunde homogen masse. Rør “massen” i cremefraichen og smag til med eventuelt ekstra salt og peber.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aspargessuppe med et twist