Julede boller med appelsin, hasselnød og hyggelige krydderier

Krondyrgryde med myseost og svampe, samt kartoffelmos og grønkålssalat med druer og brombær

Denne gryderet med tern af krondyrkølle har fået et norsk twist, der er nemlig den norske ost myseost i sovsen. Myseost smager virkelig skønt i en “vildtsovs”og så giver den en lækker cremethed. Jeg serverede kartoffelmos og en lækker salat med druer og brombær til. Mosen kan sagtens byttes ud med f.eks almindelige kogte kartofler, men salaten er næsten et must for at “balancere” retten.Krondyrgryde:

  • 400 g tern af krondyrkølle
  • 2-3 spsk olie
  • Salt og peber
  • 2 mindre porrer – soigneret og skåret i ca 1 cm tykke skiver
  • 1 gulerod – skåret i tern
  • 300 g champignon – soigneret og delt i kvarte
  • 2 fed hvidløg – fint hakket
  • 3-4 små kviste frisk timian
  • 2-3 laurbærblade
  • 1 tsk vildtbouillonpulver
  • 2½ dl piskefløde
  • 2,5 dl øl af pilsner-typen
  • 1½ – 2 dl vand
  • 2½ dl madlavningsfløde 15% fra Arla
  • 4-5 skiver myseost – skåret med en osteskærer
  • En anelse kulør

 

Brun kødet i lidt olie i en stegryde. Krydr med salt og peber. Tilsæt porrer, gulerod, champignon, hvidløg, timian og laurbærblade og steg ved middel varme, indtil porrerne er klarede og svampene er gyldne. Kom piskefløde, øl, vand og bouillonpulver i gryden og lad retten simre under låg i ca 45 minutter eller indtil kødet er mørt.

Hæld madlavningsfløde i retten og kog op. Tilsæt skiver af myseost og lad retten simre uden låg, indtil osten er smeltet og sovsen har en passende konsistens. Farv sovsen med en anelse kulør og smag til med salt og peber. Fjern timiankviste og laurbærblade. Server med kartoffelmos og salat.

Grønkålssalat med druer og brombær:

  • 2-3 håndfulde hakket grønkål
  • 1 lille rødløg – meget fint hakket
  • Saft af ½ citron
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt og peber
  • 1 lille klase blå druer – halverede
  • 100 g brombær

 

Bland grønkål og rødløg i en skål. Tilsæt citronsaft, olivenolie, salt og peber og vend det i kålen med hænderne. Kram også gerne kålen lidt. Bland druer og brombær i kålen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julede boller med appelsin, hasselnød og hyggelige krydderier