Så er jeg vendt retur efter en uge i Marmaris i Tyrkiet sammen med mine børn. Det har været vidunderligt at komme lidt væk fra den daglige trummerum og have tid til at nyde børnene, opleve nye ting og ikke mindst at få lidt sol, sommer og strand.

En restaurant med servering på stranden med udsigt til den tyrkiske skærgård kan slippe afsted med rigtig meget skidt og stadig have glade kunder. Slatne pommes frites, dårlige pizzaer og andre retter drænet for et hvert lokalt islæt og endda til overpriser – det er nok det mange forbinder med måltider i de turistede dele af Tyrkiet og for den sags skyld de fleste andre turist-destinationer ved Middelhavet.

Men ja, vi nød skam at sidde der under parasollen med fødderne begravet i sand, med Middelhavet og bjergene som baggrund, imens vi spiste vores club sandwich med slatne pommes frites til, men vi ville altså også noget mere, så om aftenen søgte vi restauranter lidt væk fra de allermest turist-prægede områder. Restauranter hvor de de lokale selv kommer og spiser og hvor maden er autentisk tyrkisk og veltillavet. De steder findes faktisk selv i Marmaris og andre turistbyer – spørg taxichaufføren, tjeneren på hotellet eller manden i “supermarkedet”, hvor han går hen og spiser, når han skal hygge sig med god mad sammen med familie og venner. Det har bragt os til de skønneste restauranter med mad, som får englene til at synge og med masser af stemning og lokalkolorit.

Meze med hummus, gode oliven, beyaz peynir – tyrkisk “feta” af fåremælk, muhamarra – rød peber-dip med blandt andet finthakkede valnødder, brødkrummer, chili og olivenolie, en anden rød dip som jeg ikke kan huske, hvad hedder, men indeholdende tomat, persille og chili. Solmodne grøntsager – både grillede og friske, samt tyrkisk løgsalat med sumak. Her til en jævn strøm af helt nybagte brød fra stenovnen og så naturligvis den tyrkiske “brændevin” Raki serveret ualmindeligt gavmildt med kun en anelse vand i.

Mere meze: I den lille lerskål – cacik som er den tyrkiske version af tzatziki og ved siden af den fedeste yoghurt med puré af aubergine og hvidløg. I Tyrkiet kommer retterne på bordet i takt med at de færdigtilberedt i køkkenet, så her er “hovedretten” også kommet på bordet.

Adana-kebab af lam, lammekotelet, lammeribs, kyllingebryst og kyllingevinger af bedste kvalitet grillet  til perfektion  på en kæmpe grill midt i restauranten.

Aubergine og tern af lammekød med krydderier og tyrkisk “cheddar” i lerpotte bagt i stenovn. Min datter påstår at det er det bedste, hun nogensinde har smagt og at vi er nødt til at tage til Marmaris igen alene for at hun kan få denne ret igen.

Künefe – varm tyrkisk dessert med ost, sprød dej, sirup og pistacienødder.

Jeg kunne have taget mange flere billeder, men sandheden er at næsten hver gang maden kom på bordet, så glemte jeg alt om billeder og tænkte kun på at putte i munden. Derfor er du nødt til selv at tage en tur ned til varmen og den dejlige tyrkiske mad. Følgende 3 restauranter kan jeg i hvertfald på det allervarmeste anbefale dig at gæste, hvis du skulle komme på de kanter.

Cihan Ocakbasi:

Virkelig dejlig restaurant, hvor vi spiste flere gange. Deres grillede lammeribs og lam og aubergine med ost er simpelthen uovertrufne.

Venlig og diskret betjening. Vi så ingen børn blandt de andre gæster og mine egne er jo næsten voksne, men jeg vil da tro at eventuelle børn er velkomne, men forvent ingen speciel (klam) børnemenu.

Meze med 6-7 forskellige småretter, hovedret, tyrkisk kaffe og dessert, samt raki, øl, sodavand og vand til 3 personer kostede omkring 400 kr.

Adresse: På vejen mod Icmeler.

Kervan Ocakbasi:

Endnu en dejlig restaurant med skøn autentisk tyrkisk mad, men mere familiepræget end den ovennævnte. Her var masser af tyrkiske familier med både børn i alle aldre og bedsteforældre. Venlig betjening, selvom kun en enkelt af de mange tjenere kunne tale engelsk. F.eks spurgte tjeneren om han skulle ringe efter en taxi til os, da vi bad om regningen.

Pris ca 450 kr for  meze med raki, hovedret, tyrkisk te, frisk frugt og sød kage, samt drikkevarer til 3 personer.

Adresse: Merkez Mahallesi 219 Soak NO 8/A Armutalan Marmaris.

La kebab restaurant:

La kebab er endnu en restaurant uden turistgejl, men med veltillavet tyrkisk mad. Prøv endelig deres varme hummus med brunet smør og valnødder – den er “to die for”.  Restauranten er nok mest for voksne. De øvrige gæster bestod primært af tyrkiske kærestepar og selskaber af voksne mænd, der spiste og drak godt med raki, men uden at blive højrøstede. Venlig og diskret betjening. Prisniveauet en anelse højere end de 2 foregående.

Adresse: Adnan Menderes Cad. No:110 Marmaris.

Min yngste og jeg sprang madlavningen over idag og nød i stedet det skønne sommervejr, atmosfæren og den lækre mad på Café Kronborg Fiskehus på Helsingør Nordhavn. Jeg fik husets fiskeplatte med brød og smør til 128 kr.

Og barnet valgte en omgang friterede blæksprutteringe med tzatziki til 65 kr. Begge dele smagte dejligt og der var nok af det – og det endda til en yderst rimelig pris.

Jeg kan sagtens anbefale en frokost eller middag der, hvis du trænger til  lidt godt fra havet og uhøjtidelig feriestemning. Dog kun hvis vejret arter sig nogenlunde, da der kun er udendørs servering.

Så er jeg hjemme igen efter en skøn uge i Tunesien med mange spændende indtryk – ikke mindst på det kulinariske område. Sjældent har vi spist så lækkert på en ferie. Det tunesiske køkken byder på en skønsom blanding af arabiske retter med tydelige islæt af fransk og italiensk.

Aldrig har jeg fået så lækkert lammekød eller så mange friske fisk og skaldyr til så rørende priser. For ikke at tale om de sødeste vandmeloner, den luftigste couscous, den lækreste olivenolie, de søde sager og masser af brændende stærk harissa.

Jeg kan på det varmeste anbefale at holde ferie i Tunesien – både på grund af maden, men ligeså meget på grund af den venlige og imødekommende befolkning, de næsten Bounty-agtige strande, stemningen, de lave priser og den spændende historie.

Så kan man næsten ikke spise tættere på havet.

Smørmør blæksprutte, rejer og muslinger i skøn sovs.

Brik – en tunesisk specialitet. Tun, æg, kapers og andet godt i friturestegt tynd dej.

Morgenmad af brød, tomat, oliven og grøn og sød yoghurt med pistaciesmag.

Jeg har haft de mest frygtlige tømmermænd ovenpå påskefrokosten igår, så aftensmaden idag måtte andre sørge for – og det blev altså Bao.

Bao Take Away er nyåbnet på Belvederevej i Helsingør. Vi har spist derfra en gang tidligere og er meget begejstrede. Både mad og service er helt i top – og det ovenikøbet til en yderst rimelig pris. Det kan på det varmeste anbefales.

Idag fik vi henholdsvis and i rød karry og and i grøn karry.

Min yngste blev 14 år idag. Fødselarens middagsønske var takeaway sushi og hjemmelavede cupcakes – og kagerne ville hun ovenikøbet selv lave, så det har været en nem dag på køkkenfronten for mig.

Vores sushi fik vi fra Wa Se Fu Ku Sushi i Helsingør. Maden var rigtig lækker og frisklavet, men de havde glemt at vedlægge den spicy sauce, som jeg havde bestilt som ekstra tilbehør. De kom dog med en, da vi ringede og gjorde opmærksom på dette, men at få sin sovs 40 minutter efter resten af maden, er altså bare irriterende.

Syndige lyserøde drømme. De smager skønt, men de ligger altså ret tungt i maven, når man har guffet 3 på en aften.

Jeg kan nok lokke opskriften ud af barnet, hvis nogen har lyst til at forsøge sig udi cupcakebagning.

Se kornene fra de fede økologiske vanillestænger i cremen. Rigtig vanille er bare et must. Stængerne gemmer vi et glas med sukker, hvor de kan ligge og afgive smag.