Salat med tre slags bønner og tuncreme

tuno rereI dag stod den på en fyldig salat med hele tre forskellige slags bønner – nemlig voksbønner, snittebønner og limabønner. Her til en virkelig lækker creme af tun rørt med mayonnaise og andre gode sager. Jeg gav også lunt ciabatta brød til, selvom salaten er ret mættende i sig selv.

tundressing reTuncreme:

  • 2 dåser tun i vand – drænet
  • 50 g kapers + lidt ekstra til pynt
  • 2 fed hvidløg – hakket
  • Saft af ½ citron
  • 4 ansjoser – groft hakket
  • Ca 125 g god mayonnaise uden E-numre eller andre uvedkommende ingredienser
  • Salt og peber

 

Blend tun, kapers, hvidløg, citronsaft, ansjoser og 1/3 af mayonnaisen  til en ensartet masse med en stavblender. Rør resten af mayonnaisen i med en ske og smag til med salt, peber og eventuelt mere citronsaft. Lad tuncremen trække på køl, imens salaten laves.

tunsalat reSalaten:

  • 2oo g friske snittebønner – nippede og skåret i mundrette stykker
  • 200 g friske voksbønner – nippede og skåret i mundrette stykker
  • 1 dåse limabønner – skyllet og drænet
  • 1 mini-romainesalathoved – revet i mundrette stykker
  • 1 lille håndfuld persillekviste
  • 10 cherrytomater – halveret
  • 10 sorte oliven med sten

 

Kog snittebønner og voksbønner i 6 minutter i letsaltet vand og overhæld dem straks med iskoldt vand. Lad dem dryppe godt af. Arranger alle ingredienser indbydende på et fad.

tun-tall-2-re2 reEndvidere:

  • Lunt ciabatta eller andet godt brød

Laksespyd, farverig salat og kapers/peberrods-dressing

laks bSelvom vejret ikke er specielt sommerligt, så var menuen det til dagens aftensmad – nemlig laks på spyd og en sprød salat med blandt andet nykogte majs og den flotteste lilla blomkål en cremefraiche – og her til en dressing med masser af friskrevet peberrod og kapers. Start med at lave dressingen, så salaten og til sidst laksen.

æææLaksespyd:

  • 600 g laks uden skind og ben – skåret i mindre tern
  • Saft af ½ citron
  • Salt og peber
  • 6 træspyd

 

Dryp laksen med citronsaft og krydr gavmildt med salt og peber. Sæt laksestykkerne på spyd og bag i en forvarmet ovn på 180 grader i ca 12 minutter.

tæt1Salaten:

  • 2 majs
  • 1 lille iceberg-salathoved – snittet
  • 1 lille lilla blomkålshoved – delt i små buketter
  • 1 stor håndfuld slikærter – snittet i mindre stykker
  • 1 håndfuld bredbladet persille – groft hakket

 

Kog majskolberne i let saltet vand i ca 10 minutter. Overhæld dem med koldt vand og lad dem dryppe af. Skær kernerne fra kolben. Vend iceberg, blomkål og sukkerærter sammen på et fad. Fordel majs udover salaten og drys med persille.

dr31Kapers/peberrods-dressing:

  • 3,5 dl cremefraiche
  • 4 spsk finthakket dild
  • 5 spsk kapers – groft hakket
  • 5-10 spsk friskrevet peberrod – alt efter smag og behag og rodens styrke
  • 3 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk sukker
  • Salt og peber
  • Eventuelt lidt pyntegrønt

 

Bland alle ingredienser til en dressing. Lad den gerne trække lidt på køkkenbordet, imens du laver salat og bager laksen.

Endvidere:

  • Eventuelt lidt groft brød
  • Citronbåde

Mørksej med cherrytomater, oliven, kapers og smør

fiskefad2Dagens menu bød på mørksej fanget i Øresund og dansk smør i italienske klæder. Helt enkelt og superhurtigt at lave, men med masser af smag. Typisk ville en ægte italiensk mama bruge en god olivenolie i stedet for smør, men i dag blev det altså med smør og det blev smagen bestemt ikke dårligere af – vælg selv, hvad du lyster. Jeg gav nye kartofler til, men et godt brød ville også fungere fint til.

k22Opskrift:

  • Ca 500 g mørksej uden skind og ben – skåret i passende stykker
  • Salt og peber
  • Saft og revet skal af ½ citron
  • 100 g smør – (alternativt god olivenolie) + lidt ekstra til at smøre fadet med
  • 300 g solmodne smagfulde cherrytomater – skåret i halve. (Gerne i forskellige farver og former)
  • 3 fed hvidløg – skåret i tynde skiver
  • 18 sorte oliven med sten – halveret og udstenet
  • 4 spsk kapers
  • 1 knips chiliflager
  • 2 spsk finthakket bredbladet persille
  • 2 spsk finthakket frisk oregano
  • Lidt frisk basilikum til pynt

 

Smør et ovnfast fad med lidt smør og læg fisken heri. Krydr fisken gavmildt med salt og peber. Dryp med citronsaft og fordel citronskal udover fisken. Sæt til side.

Smelt 100 g smør på en pande uden at det tager farve, og steg tomaterne et par minutter heri, indtil skindet løsner sig lidt. Tilsæt så hvidløg, oliven, kapers, chiliflager, persille og oregano og steg yderligere et par minutter – stadig uden at det tager farve. Smag til med salt og peber.

Fordel tomatblanding og smør udover fisken, og bag i en 200 grader forvarmet ovn i ca 12 minutter. Drys med frisk basilikum og server.

mø2Yderligere:

  • Kogte nye kartofler eller godt brød

Cremet blomkålssuppe med sprødristede kapers

blomJa, så blev det altså et vegetarisk aftenmåltid igen i dag. Jeg kunne nemlig ikke stå for et godt tilbud på blomkålshoveder, og da jeg samtidig er så heldig at skulle rejse til Tyrkiet på søndag, så skal vi altså nå at spise os igennem 3 hoveder inden da. Blomkålssuppe virkede derfor som det oplagte valg som dagens ret, men heldigvis både smager det godt og er virkelig nemt at lave. Jeg serverede sprødstegte kapers til som “topping” – fordi det elsker jeg, men kan du ikke undvære det animalske, så er rejer eller bacontern da heller ikke så ringe.

Opskrift:

  • 1 blomkålshoved
  • 1 porre
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 1 stort laurbærblad
  • 2-2,5 dl fløde
  • 2-3 spsk citronsaft
  • Salt og peber
  • 1 glas kapers – drænet
  • 1 spsk olivenolie

 

Del blomkålen i buketter og skær porren i mindre stykker. Kom det i en gryde sammen med laurbærbladet og bouillon, og lad det småkoge i ca 20 minutter under låg.

Tilsæt fløden og blend suppen glat med en stavblender. Lad suppen simre endnu ca 5 minutter under låg. I mellemtiden – steg kapers sprøde i olivenolie og læg dem på fedtsugende papir.

Smag suppen til med citronsaft, salt og peber. Server suppen og giv de sprøde kapers og godt brød til.

Laksesandwich à la méditerranéenne

laSøndagsmiddagen bød på en lækker laksesandwich med ovnbagt laks, samt nogle af middelhavsområdets lækkerier – nemlig feta, bagte peberfrugter, olivenolie frisk basilikum, bredbladet persille og kapers.

Opskrift:

  • 250 g fersk laks uden skind og ben
  • Salt og peber
  • ½ citron – lidt af saften til at dryppe laksen med og eventuelt resten til at give til de færdige sandwiches.
  • 4 skiver groft hvedebrød
  • 1 portion fetadressing – se opskrift længere nede på siden.
  • 1 lille håndfuld friske basilikumblade – groft hakket
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille – grofthakket
  • 1 stor håndfuld icebergsalat – fintsnittet
  • 2 tomater i skiver

 

Dryp laksen med citronsaft og krydr gavmildt med salt og peber. Bag laksen ca 10 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. I mellemtiden – bland basilikum, persille og icebergsalat og rist brødet.

Fordel dressingen på brødskiverne og kom halvdelen af den blandede salat ovenpå 2 af skiverne. Del laksen i flager og fordel den på de brødskiver med salaten. Læg tomatskiverne og resten af salaten ovenpå laksen og slut med de to sidste brødskiver.

dFetadressing:

  • 75 g feta
  • 1 dl cheasyfraiche
  • 1 stort fed hvidløg – presset
  • Ca 4 spsk finthakkede grillede eller bagte peberfrugter + 1 spsk af olien
  • 1 spsk kapers – grofthakket
  • 1 spsk citronsaft
  • Salt og peber

 

Rør feta og cheasyfraiche sammen til en homogen masse. Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad gerne dressingen trække på køl en halv times tid.