Meunierestegte rødspættefileter med rødbede/peberrods-remoulade

fisk-med-roedbede-peberrod-mmVi skulle egentlig have haft fiskene med kartofler og en eller anden form for sovs, men så var mine ellers helt nyindkøbte kartofler fulde af mug. Derfor måtte jeg i sidste øjeblik finde på noget "andet", udfra hvad køleskabet kunne byde på. Rødspættefileterne skulle jo bruges i dag, så de røg naturligvis ikke af menuen, men tilbehøret blev ændret til rugbrød og en "remoulade" med rødbede og masser af friskrevet peberrod.

roedbedepeberrod-mvRødbede/peberrods-remoulade:

  • 200 flødeost naturel
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 stor rødbede - skrællet
  • Ca 100 g hel peberrod - skrællet
  • 4 spsk kapers - groft hakket
  • 4 spsk cornichoner -  hakket
  • Salt og peber
 

Kom flødeost og fløde i en skål og pisk det med en håndmikser, indtil du har en homogen og luftig masse. Riv halvdelen af rødbeden groft og den anden halvdel fint. Riv peberroden fint. Vend rødebede, peberrod, kapers og cornichoner i flødeostemassen. Smag til med salt og peber.

Meunierestegte rødspættefileter:
  • 400-500 g små rødspættefileter
  • Salt og peber
  • Lidt rugmel
  • Smør til stegning
 

Krydr fiskene med salt og peber og vend dem på begge sider i rugmel. Steg fileterne et par minutter på hver side i smør. Vend kun én gang.

Endvidere:
  • Rugbrød
  • Citron