Småkager med chokolade og kandiseret appelsinskal

Her får du opskriften på 2. søndag i advents småkage nummer to. Denne er også med en mere "voksen smag" end de gængse vanillekranse eller finske brød. Opskrift nummer et kan du se lige her.   Opskrift ca 80 stk:
  • 250 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 1 mellem str æg
  • 2 tsk vanillesukker
  • 200 g kandiseret appelsinskal
  • 200 g mørke chokoladechips
  • 1 lille knips salt
  • 350 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  Rør smør, sukker, æg, vanillesukker, kandiseret appelsinskal, chokoladechips og salt sammen. Bland hvedemel og bagepulver grundigt sammen og ælt det hurtigt i smør/sukker/æg-blandingen. Sæt dejen tildækket på køl i mindst en halv time. Rul dejen til 4-5 tynde pølser og skær hver af dem i 15-20 stykker. Placér de små stykker dej med rigelig afstand  på en bagepapirbeklædt bageplade ( Jeg måtte bage mine af 3 omgange). Sæt pladen i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 10 minutter, men hold øje med at småkagerne ikke branker. Lad de færdigbagte småkager afkøle på en bagerist.