Andesalat med nektarin og feta, samt sennep/honning-vinaigrette
Denne lækre og nemme måltidssalat delte jeg med min søn, da han forleden kom uanmeldt til middag. Salaten måtte fremtrylles af, hvad jeg lige havde i køleskabet og gemmerne den dag. Vi var enige om at salaten smagte virkelig godt. Giv eventuelt brød til. Det gad vi ikke, men valgte at spise dessert i stedet - tern af to forskellige slags melon og nektarin med råcreme. Alt i alt et super labert måltid.
Jeg krydrede kødet let med garam masala, ikke for at retten skulle tage en decideret indisk drejning, men garam masala i små mængder giver en fin, varm allround krydring, der passer godt til både and, frugt og feta.
Salaten:
- 1 andebryst à ca 300 g
- 1 par knips garam masala
- Salt og peber
- 7-8 romainesalatblade - revet i mundrette stykker
- 3 nektariner - skåret i både
- 100 g feta - helst af fåre- eller gedemælk
- 1 håndfuld pistacienødder - let hakket
- 3/4 dl olivenolie
- 3/4 dl hvidvinseddike
- Andekødsaften
- 1½ spsk dijonsennep
- 1½ spsk honning
- 1 knips chiliflager
- Salt og peber