Kartoffelsuppe med chorizo og lune ostebrød
Selvom temperaturerne ikke har været særlig lave, så føles det nu alligevel lidt efterårsagtigt med styrtregn og blæsevejr. Jeg fik i hvert fald lyst til varm suppe her i weekenden. Køleskabet gemte både på et bundt porrer og et par flotte bagekartofler, så kartoffelsuppe lå lige til højrebenet. Dagens topping blev cremefraiche - som efter min mening er et must - klippet purløg fra haven og skiver af chorizo ristet på pande. Jeg kan bedre lide tern af chorizo, men den skiveskårne var den jeg havde på lager. Til suppen serverede jeg lune ostebrød lavet af et par store hjemmebagte boller skåret i skiver.
Kartoffelsuppe:
- 1 løg - groft hakket
- 1 spsk smør
- 2 fed hvidløg - groft hakket
- 4-5 små kviste frisk timian
- 2 laurbærblade
- 1 knips chiliflager
- 1 stor porre - både det hvide og ca halvdelen af det grønne
- 2 pæne bagekartofler - skrællede og skåret i tern
- 7 dl hønsefond - evt. terning + vand
- 2 dl piskefløde
- 1 spsk dijonsennep
- 1 spsk hvidvinseddike
- Salt og peber
- Ca 3 dl cremefraiche
- Purløg - fint klippet
- 100 g skiveskåret chorizo
- 2-3 store boller - skåret i skiver - alternativt brug flutes eller andet "småbrød"
- 2-3 fed hvidløg
- Havarti-ost i en passende mængde - skåret i skiver
- 2-3 knips stærk røget paprika