Tomatsuppe ultra plus - Stop spild af mad

TOMATSU-e1436034084173 nyDu kender det sikkert - man har en rest blandet salat til overs fra aftensmaden, som næsten med garanti vil være for slatten til at spise i morgen, men man har jo heller ikke lyst til at smide mad ud, så den kommer i køleskabet - og ender med alligevel at bliver smidt ud et par dage efter. Sådan behøver det dog ikke at ende - en rest salat kan sagtens bruges i f.eks en kødfars eller i en suppe, som jeg gjorde i dag.

Til suppen serverede jeg sprøde pitahapsere og parmesancreme. Du kan se, hvordan jeg laver parmesancremen lige her.

Opskrift:

  • 1 tsk olie
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • 1/2 grøn peber
  • 1 stor håndfuld blandet salat fra igår
  • 8 bløde cocktailtomater
  • 1 dåse flåede tomater + 2 dåser postevand
  • 3 grøntsagsbouillonterning
  • 1 stor kvist rosmarin
  • 1 stor kvist oregano
  • 3-4 småkviste timian
  • 1 tsk let stødt korianderfrø
  • 1 tsk let stødt fennikelfrø
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 tsk sukker
  • 1,5 dl madlavningsfløde
  • Salt og peber
 

Hak alle grøntsager groft. Klar løg og hvidløg i olien og tilsæt så resten af ingredienserne - undtaget madlavningsfløden. Lad suppen koge under låg i en halv times tid og blend den med en stavblender. Tilsæt fløden og lad suppen koge yderligere et par minutter. Smag til med sukker, salt og peber.

PITA-e1436035492871 nynyPitahapsere er fuldkornspitabrød delt i 4, dryppet med lidt olivenolie og drysset med frisk timian, rosmarin og rigeligt salt - og efterfølgende bagt et par minutter i ovnen på 225 grader, indtil de er dejlig sprøde.