Salat med grillet nektarin, perlerug og gorgonzola

nektarinsalat-e1436005586902 218Jeg er altså rigtig glad for salater - og helst med både sødt, syrligt, bittert, salt, blødt og sprødt. Dagens salat indeholder alle elementer. Frugt der sur eller ikke har så meget smag, træder i karakter, når det bliver grillet, så det kan på det varmeste anbefales til rigtig mange forskellige frugter.

Det er meatless monday, så ingen kød idag, men parmaskinke ville da bestemt ikke misklæde salaten.

Opskrift:

  • 100 g perlerug
  • ½ grøntsagsbouillonterning
  • 4 nektariner - skåret i både
  • 2 store håndfulde spæde blandede salater
  • 1 forårsløg i tynde ringe
  • 100 g blød gorgonzola
  • 1 håndfuld valnøddekerner - ristede
 

Kog rugkernerne  som angivet på posen, men med den halve bouillonterning i vandet. Imens griller du nektarinerne på en grillpande, så de får et fint "grillmønster" på begge sider.

Når rugkernerne er færdige, hældes de gennem en sigte. Lad dem dryppe og køle lidt af, før de blandes med salaten og forårsløget på et fad. Pynt salaten pænt  med de grillede nektarinbåde, valnødder og små klatter gorgonzola.

søde-kartofler reFør salaten fik vi en lille "for-snack" - nemlig frikadeller af søde kartofler. Du kan se, hvordan jeg lavede  dem her.