Koteletter med cidersovs og salat med grønne bønner

kotelet med cidersovs Igår bad jeg min datter tage kød til aftensmaden i dag ud af fryseren, og ikke særligt overraskende valgte hun koteletter med skaft.

Koteletterne fik ca 6 minutter på hver siden på en godt varm grillpande. Forinden havde de fået godt med salt og peber. Jeg lod dem lige hvile et minutter inden servering.

Cidersovs:

  • ½ lille løg – finthakket
  • 1 tsk smør
  • Ca 3 dl usødet æblecider
  • 3 dl madlavningsfløde
  • 1 bouillonterning.
  • 1 spsk soyasovs
  • 1 tsk finthakket rosmarin
  • 1 spsk finthakket persille
  • Salt og godt med peber
 

Klar løget i lidt smør. Tilsæt æblecider og kog det ind til ca det halve. Kom madlavingsfløde, bouillon, soyasovs og rosmarin i gryden og kog ind til passende konsistens. Tilsæt persille og smag til med salt og peber.

grønnebønnerSalat med grønne bønner:

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1½ tsk dijonsennep
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 1 tsk rosmarin – finthakket
  • 1 tsk timian – finthakket
  • 1 tsk oregano – finthakket
  • Salt og peber
  • 2 store håndfulde grønne bønner
  • 1 stor tomat – i tern
  • 1 lille løg – skåret i tynde ringe
  • Ca 75 g feta – i mindre stykker
 

Pisk olivenolie, hvidvinseddike, sennep, hvidløg, rosmarin, timian, oregano, salt og peber sammen til en dressing. Stil til side.

Nip og kog de grønne bønner i ca 5 minutter. Køl dem straks af i iskoldt vand. Vend dem i dressingen sammen med tomattern og løgringe. Drys med feta.