Marineret stegt flæsk med kinesiske grøntsager og ris

flæsk-e1436045848879 reStegt flæsk er altså bare noget af det bedste, og derfor er det også synd at begrænse sig til kun at lave det med persillesovs eller som æbleflæsk. Her er et bud på, hvordan det også kan tilberedes - nemlig marineret og med ris og "kinesiske" grøntsager.

kflæsk nyMarineret flæsk:

  • 500 g magert flæsk i skiver
  • 3 fed hvidløg - fint revet
  • 1 spsk fint revet ingefær
  • 1 spsk fivespice
  • 1 tsk stærke chiliflager
  • 4 spsk soyasovs
  • 3 spsk hoisin sauce - jeg køber den hos min thai-købmand
  • 3 spsk honning
  • Saft af ½ citron
  • Evt. forårsløg og frisk rød chili i tynde ringe til pynt.
 

Bland alle ingredienser undtaget flæsk og pynt sammen til en marinade i en frysepose. Kom flæsket i posen og vend det godt rundt, så alle skiver får marinade på sig. Bind knude på posen og læg den i køleskab mindst 3 timer og gerne 5.

Steg flæsket i oven i ca 30 minutter på 225 grader. Vend det en gang undervejs og pas på at det ikke bliver brændt, selvom det godt må se lidt branket ud.

Kinesiske grøntsager:

  • 3 fed hvidløg - fint revet
  • 1 spsk fint revet ingefær
  • 1 knips stærke chiliflager
  • 1 tsk sesamolie
  • 2 tsk neutraltsmagende olie
  • 2 løg - skåret i både
  • 1 rødløg - skåret i både
  • 1 stor gulerod - skåret i tynde stave
  • 1 stængel bladselleri - skåret i skrå smalle stykker
  • 3 spsk soyasovs
  • 3 spsk hoisin sauce
  • 1 spsk balsamico
  • 1 rød peber - skåret i strimler
 

Steg ganske kort hvidløg, ingefær og chiliflager i de 2 slags olie i en dyb pande. Kom løg, gulerod og bladselleri på panden og steg det 2-3 minutter. Tilsæt soyasovs, hoisin sauce og balsamico og lad det simre et par minutter. Kom rød peber i retten og steg yderligere et par minutter.

Server grøntsagerne til fuldkorns-ris kogt efter anvisning på pakken og det færdigstegte marinerede flæsk pyntet med lidt fintsnittet forårsløg og rød chili.