Lammebov stegt i ovn sammen med kartofler og rosenkål, samt hvidløgsstegt støvbold og skøn sovs

lam-med-støv reJeg var simpelthen så heldig igår at få to styk lammbov af en veninde, der ikke selv spiser lam. Da jeg kom for at hente kødet, havde hun lige været i skoven, hvor hun havde fundet en stor flot støvbold og den fik jeg sørme også med. Den ene lammebov blev presset med vold ind i fryseren, men den anden og støvbolden blev udgangspunkt for søndagsmiddagen idag.

lam-i-fad reLammebov med kartofler og rosenkål i ovn:

  • 1 lammebov på ca 1800 g
  • 2 fed hvidløg i splitter
  • 1 kvist rosmarin
  • Salt og peber
  • Kartofler efter appetit
  • Rosenkål efter appetit - stokken skåret af og de yderste grimme blade fjernet
  • 2 dl tør hvidvin
 

Læg lammeboven i et ovnfast fad og stik små sprækker jævnt udover hele dyret med en urtekniv, og kom et stykke hvidløg i hver sprække. Gnid boven med salt, peber og rosmarinblade. Sæt lammeboven i en forvarmet ovn på 250 grader i ca 15 minutter.

Kom kartoflerne i fadet til lammet, vend dem i lidt af det afsmeltede fedt og krydr med salt og peber. Skru ned på 180 grader og steg yderligere 30 minutter. Kom også rosenkålene i fadet og vend dem i fedtet. Hæld hvidvin i fadet og steg yderligere i 30 minutter.

Tag lammet ud og lad det trække i ca 15 minutter. Hæld skyen fra fadet i en gryde. Hold kartofler og rosenkål lune imens i ovnens eftervarme.

Sovsen:

  • Skyen fra fadet
  • ½-1 grøntsags- eller lammebouillon
  • ca 4 dl madlavningsfløde
  • Salt og peber
  • Kulør
 

Kog skyen ind til ca 2/3 og tilsæt madlavningsfløde og bouillonterning. Prøv dig frem, hvor meget bouillon, det kommer an på, hvor salt skyen er. Kog ind til passende konsistens. Smag til med salt og peber. Farv med et par dryp kulør.

støv reStøvbolden kan du tilberede, imens lam, kartofler og rosenkål hygger sig i ovnen.

ingredienser:

  • 1 støvbold
  • smør
  • Tørret timian
  • Salt og peber
  • Citronsaft - et par skvæt
  • En håndfuld hakket persille
 

Skær det yderste lag af støvbolden med en lille skarp kniv Den skal være helt hvid og fin indenunder.

støv-i-skiver reJeg skar min først i skiver og så i tern, men det kan du gøre, som du lyster. Steg derefter svampen lysebrun og sprød i smør og krydr med salt, peber og timian. Lige før svampen er færdig, tilsættes 2 fed presset hvidløg. Steg yderligere 1 minut, men pas på at hvidløget ikke branker. Tag panden af kogepladen og pres lidt citronsaft udover. Drys med persille og server til lammet sammen med kartofler, rosenkål og den gode sovs.

Jeg havde også en rest agurkesalat fra igår, som jeg gav til og hvis jeg havde haft det, så ville jeg også have serveret myntegelé til.

støv-stegt re