Andeburger med hoisinmayo og syrlig salat

andeburgerJeg har jo lovet at jeg vil tilberede and på andre og flere forskellige måder end den traditionelle i løbet af efteråret og vinteren. Idag er det så blevet til en kinesisk inspireret andeburger med  en spicy hoisinmayo og syrlig salat.

sur salatSyrlig salat:.

  • 2-3 gulerødder
  • 10-15 cm kinaradise
  • 2 forårsløg
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 0,5 dl riseddike - alternativt en mild hvidvinseddike
  • 0,5 dl vand
  • 1 spsk sukker
  • Salt og peber
 

Skær gulerødder og kinaradise i tynde strimler eller få foodprocessoren til det - det gjorde jeg. Snit forårløg fint i skrå skiver.

Bland en lage af riseddike, vand, sukker og ingefær. Rør indtil sukkeret er opløst. Smag til med salt og peber og kom grøntsagerne i lagen. Lad salaten trække mindst 30 minutter.

Andebøfferne:

  • 2 små andebryster
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 1 fed hvidløg - revet
  • 1 spsk five spice
  • Salt
 

Skær fedtet af det ene andebryst (og frys det overskydende fedt ned til andet formål). Skær begge andebryster i mindre stykker og kom dem i en foodprocessor sammen med hvidløg og ingefær. Kør indtil du har en jævn fars. Den virker ret snasket, men den skal nok samle sig på panden.

Form farsen til det ønskede antal bøffer - jeg lavede 2. Krydr bøfferne med five spice og salt og steg dem på god varme ca 4 minutter på hver side. Imellemtiden lav hoisinmayo'en.

mmø

Hoisinmayo:

  • 0,5 dl cheasyfraiche
  • 2 spsk god mayonnaise
  • 2 spsk hoisin sauce
  • 2 tsk stærk chilisovs
  • Salt
 

Bland alle ingredienser sammen og server som "smørelse" i andeburgerene.

Endvidere:

  • Romainesalat
  • Burgerboller
 

Saml andeburgerne med bolle, andebøf, sur salat og hoisinmayo