Pæreflæsk

pære rugEr du som jeg vild med æbleflæsk, så skulle du altså også prøve pæreflæsk. Det smager fantastisk og er dejlig nemt at lave. Jeg laver det ovenikøbet i ovnen, så er det endnu nemmere og man bliver fri for fedt i hele køkkenet og stegeos i hår og tøj.

 

pære-fad nyOpskrift:

  • 1000 g flæsk
  • 4-5 pærer - uden kernehus og skåret i både
  • 1 spsk eddike
  • 4-5 løg -  skåret i knap 1 cm tykke skiver
  • Salt og peber
  • 4-5 kviste frisk timian
 

Vend pærebådene med eddike. Læg pærebåde og løgskiver i en bradepande beklædt med bagepapir, og krydr med salt, peber og friske timianblade. Placér flæsket ovenpå og krydr også dette med salt, peber og timianblade. Sæt bradepanden i en forvarmet ovn på 225 grader i ca 35 minutter. Vend flæsket en gang undervejs.

Anret flæsk, pærebåde og løgskiver på et fad og drys med lidt frisk timian. Server med godt rugbrød.

pære-tæt re