Mørbradbøffer i fad med peberfrugt, champignons og cherrytomater

3131Middagen i dag er også lavet af næsten lutter "datovarer" - kun ris og krydderier er købt til fuld pris. Hvis man ser sig godt om, så kan det sagtens lade sig gøre at spise både sundt og lækkert for næsten ingen penge - og så er man ovenikøbet som ekstra bonus med til at undgå madspild.

mørbrad-fad (1) 31Opskrift:

  • 1 svinemørbrad à ca 500 g - afpudset og skåret i ca 10 bøffer
  • 1+1 tsk timian
  • 1+1 tsk rosmarin
  • 1 knips + 1 tsk chiliflager
  • Salt og peber
  • 1+1 spsk olivenolie
  • 1 rødløg - skåret i smalle både
  • 2 spsk paprika
  • 2-3 fed hvidløg - finthakket
  • 300 g champignons - skåret i kvarte
  • 3 peberfrugter - gerne i forskellig farve - skåret i strimler
  • 300 g cherrytomater - gerne i forskellig farve
  • 3 små laurbærblade
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 5 dl madlavningsfløde
 

Krydr mørbradbøfferne med 1 tsk timian, 1 tsk rosmarin, 1 knips chiliflager, salt og peber og brun dem i 1 spk olie på en dyb pande. Læg bøfferne i et ovnfast fad.

Klar løgene på samme pande som kødet. Tilsæt paprika og lad det svitse 1 minut, inden hvidløg, peberfrugt, champignons og cherrytomater tilsættes. Krydr grøntsagerne med 1 tsk timian, 1 tsk rosmarin, 1 tsk chiliflager, laurbærblade, salt og peber og lad dem stege 3-4 minutter uden at de tager nævneværdigt farve.

Tilsæt smuldret bouillonterning og madlavningsfløde og lad det simre endnu 3-4 minutter. Smag til med salt og peber og hæld grøntsags/flødeblandingen over mørbradbøfferne. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 15 minutter.

Endvidere:

  • Ris kogt efter anvisning på pakken
  • Evt. en enkel salat. Jeg gav blot lidt rucola vendt med en olie/eddike-dressing med hvidløg og dijonsennep til