Sommergryde med okseinderlår og grønt i flødesovs

gryde22I dag stod den på en skøn sommelig gryderet med okseinderlår, masser af friske krydderurter og grøntsager i flotte kulører. Jeg serverede nye danske kartofler til, men ris eller bulgur kunne såmænd også gå fint an.

gg2Opskrift:

  • 500 g okseinderlår i strimler
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 knips chiliflager
  • Salt og peber
  • 1 rødløg - skåret i tynde både
  • 2 porrer - skåret i tynde ringe - delt i den hvide og grønne del
  • 4-5 spsk soltørret tomat i små tern + 1 spsk af olien
  • 2 fed hvidløg - presset
  • 1 håndfuld blandet frisk oregano, timian, rosmarin og estragon - fint hakket
  • 3 gulerødder - skåret i skiver
  • 1 lille gul squash - skåret i skiver
  • 1 rød peber - skåret i strimler
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 5 dl madlavningsfløde
  • 1 håndfuld bladselleri-blade - groft hakket
 

Brun kødet lynhurtigt i olivenolie i  en gloende varm stegegryde og krydr det med chiliflager, salt og peber. Tag kødet op af gryden og læg det til side.

Kom de soltørrede tomat-tern  og 1 spsk "tomatolie" i gryden og klar rødløget og den hvide del af porrerne heri, uden at det tager farve. Tilsæt krydderurterne og de øvrige grøntsager og steg yderligere 4-5 minutter - stadig uden at det tager farve.

Hæld madlavningensfløde i retten og smuldr bouillonterningen heri. Lad det småkoge 3-4 minutter, indtil fløden er tyknet let. Tilsæt kødet og eventuelt kødsaft og varm retten igennem. Drys med bladselleri-blade og server.kk2Yderligere:

  • Kogte nye kartofler