Langtidsstegte stykker af gris, kartofler, grønt og hot whiskysovs i stegeso - #madbloggerudfordringen9: ALT-I-ÉN

ÆÆÆÆÆÆ REHer er så mit bidrag til #‎MadbloggerUdfordringen9‬. Udfordringen lød denne gang:

"Det er blevet tid til efterårs,- og vintermad. Sådanne retter kan tage sig ud på meget forskellig vis, men i denne udfordring går det ud på, at du skal tilberede ALT-i-én, om du vælger en stegeso, en gryde, en bradepande, en bålgryde, en tagine, grillbakke eller hvad du nu finder på, er alene dit valg. Udfordringen lyder på at ALLE ingredienser skal tilberedes i én og samme gryde/potte/pande! Det gælder dog ikke nødvendigvis pynt".

Jeg valgte at lave min ALT-i-én-ret i stegeso og som sædvanligt i mit køkken er denne ret heller ikke voldsomt planlagt eller tilrettelagt, men er blot opstået af, hvad jeg havde i køkkenet i forvejen - særligt det, der skulle bruges i dag - kombineret med halvdelen af en stor nakkefilet, som jeg købte på tilbud i går, og så naturligvis "matchende" krydderier og andre smagsgivere ikke at forglemme.

steges reOpskrift:

  •  1000- 1200 g nakkefilet - skåret i store tern (6-8 stk)
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpuré
  • Ca 1,2 dl whisky
  • 2 spsk paprika
  • 1 spsk røget paprika (stærk)
  • 1 spsk finthakket frisk rosmarin
  • 1 spsk finthakket frisk timian
  • 3-4 fed hvidløg - finthakket
  • 1 lille meget stærk frisk rød chili - finthakket
  • 3 spsk worcestershire sauce
  • 2 spsk granatæble melasse
  • 1 spsk honning
  • Salt og peber
  • 5 dl fløde - jeg brugte piskefløde
  • 10-12 kartofler - skåret i både
  • 2 pink gulerødder - skåret i skiver
  • 1 gul squash - halveret og skåret i skiver
  • 1 aubergine - delt i 4 og skåret i skiver
  • 1 porre - skåret i tykke ringe
  • 1 stort rødløg - skåret i smalle både
  • 1 stor tomat - skåret i små tern
  • 1 håndfuld bredbladet persille - groft hakket
 

Sæt stegesoen i blød i vand i 20-30 minutter, eventuelt imens du skærer kødet og ordner grøntsager.

Bland tomatpuré, whisky, paprika, røget paprika, rosmarin, timian, hvidløg, chili, worcestershire sauce, granatæble melasse, honning, salt, peber og fløde i stegesoen. Kom kartoflerne i og derefter kød og grøntsager og vend det hele rundt i sovsen. Prøv så vidt muligt at kartoflerne ender nederst.

Læg låg på stegesoen og sæt den i en kold ovn, indstillet på 130 grader. Lad retten hygge sig i ca 4 timer. Kig til den et par gange undervejs og vend lidt rundt i den, men sørg stadig for at kartoflerne så vidt muligt bliver i bunden.

Tag den færdige ret ud af ovnen, drys med tomat-tern og persille og server.

mbu tall3 rere