Krydrede oksekødboller i cremet tomatsovs, samt ris og salat med kidneybønner, majs og cherrytomater

 

kødboller tal reDagens menu tog som så mange gange tidligere udgangspunkt i en pakke med hakket oksekød. Min første tanke var at lave noget a la kødboller med tomatsovs og pasta, men så havde vi hverken pasta eller parmesan og så måtte det jo blive en anden slags. Det blev i stedet disse Tex Mex-inspirerede kødboller i en cremet tomatsovs med røget paprika. Her til fik basmatiris og en frisk salat/salsa.

kødboller i fad reKrydrede oksekødboller i cremet tomatsovs:

  • 500 g hakket oksekød - jeg brugte med 3-7% fedt
  • ½ spsk hele korianderfrø
  • ½ tsk chiliflager
  • ½ tsk hel spidskommen
  • ½ tsk stødt kanel
  • ½ + 1 tsk tørret oregano
  • ½ spsk + 1 tsk paprika
  • 2 + 2 fed hvidløg - fint revet
  • 1 løg - revet
  • Salt og peber
  • 1 æg
  • 1 dåse cherrytomater
  • 5 dl fløde - jeg brugte Arla madlavningsfløde 18%
  • 1 oksebouillonterning - smuldret
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 porre - skåret i ringe
 

Stød eller kværn korianderfrø, chiliflager og spidskommen og bland det med kanel, ½ tsk oregano og ½ spsk paprika. Rør krydderblandingen sammen med 2 fed fint revet hvidløg, revet løg, salt, peber og æg. Bland massen grundigt sammen med kødet og stil til side.

Kom cherrytomater, fløde, bouillonterning, porre, 1 tsk røget paprika, 1 tsk paprika, salt og peber i et ovnfast fad og bland det sammen. Mas ca halvdelen af cherrytomaterne godt ud i flødeblandingen med en grydeske og lad resten holde faconen.

Form farsen til 14-15 kødboller og placer dem ovenpå fløde/tomat-blandingen. Sæt i en forvarmet ovn på 225 grader i ca 25 minutter eller indtil kødbollerne er gennemstegte og gyldne.

kødboller salsa reSalat med kidneybønner:

  • 1 dåse kidneybønner - skyllet og drænet
  • Ca 2 dl majs - optøede fra frost
  • 10-12 cherrytomater - halverede
  • ½ rødløg - skåret i tynde skiver
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille - groft hakket - alternativt koriander eller mynte
  • 2 fed hvidløg - presset
  • Salt og peber
 

Vend alle ingredienser sammen i en skål.

Endvidere:

  • Basmatiris kogt efter anvisning på pakken