Baba ganoush

babaBaba ganoush er en af mine absolutte yndlings-spiser. Når jeg er på ferie i arabiske lande, så spiser jeg det til næsten alle måltider. Herhjemme får det mig til at mindes og længes efter sydligere himmelstrøg.

Opskrift:

  • 1 stor aubergine
  • Saft af ½ citron
  • 1 stor spsk tahina
  • 3 fed hvidløg - presset
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 3 dl tyrkisk yoghurt
  • Salt og peber
  • Eventuelt lidt granatæblekerner til pynt
  • Eventuelt lidt hakket persille til pynt
 

Prik auberginen jævnt med en gaffel og bag den næsten helt sort i ovnen på 200 grader (ca 45 minutter).

Lad auberginen køle lidt af og skrab så kødet ud af den. Hak auberginekødet groft og rør det sammen med de øvrige ingredienser.

Pynt evt med hakket persille og granatæblekerner for at afhjælpe lidt på det noget grumsede udseende.