Spinatfarserede rødspætteruller i cremet krydderurtesovs

grøn med service reDagens fiskeret både smager fantastisk og ser skøn ud, hvis jeg da selv skal sige det. Man kan da næsten ikke undgå at komme i forårshumør af sådan en omgang med fine små rødspættefileter, frisk spinat, citron og masser af friske krydderurter.

Opskrift:

  • 16 små rødspættefileter - 550-600 g
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • 1 dl + 4 dl piskefløde
  • Revet skal af ½ + ½ citron + saft af ca ½ citron
  • Salt og peber
  • 1 fiskbouillonterning - smuldret
  • 1 bundt dild
  • 1 bundt persille
  • 1 håndfuld basilikumblade
 

Blend 4 af fiskefileterne med spinat, 1 dl piskefløde, revet skal af ½ citron, salt og peber til en fin fars. Fordel farsen på de resterende 12 fiskefileter og rul dem om farsen. Læg fiskerullerne i et ovnfast fad.

Bring de resterede 4 dl piskefløde i kog i en lille gryde sammen med smuldret fiskebouillonterning og lad det koge lidt ind. Tilsæt revet skal af ½ citron, dild, persille og basilikumblade og blend det jævnt med en stavblender. Smag til med citronsaft, salt og peber og hæld flødeblandingen over fiskerullerne.

Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 12 minutter. Server med kogte kartofler og dampede slikærter.

grøn tæt re