Fajitas med spicy bønneret, avokado og rørt gedeost

bøn 2 reDen stod på vegetar-fajitas hos os i dag. Fyldt med spicy "bønnesnask", avokado, salat og rørt gedeost. Selvom du normalt ikke er til vegetarretter, så synes jeg at du skulle give disse fajitas en chance - de smager simpelthen bare SÅ godt.

bønf nyny

Bønneret:

  • 1 spsk hele korianderfrø
  • 2 tsk hel spidskommen
  • 1 tsk hel sort peber
  • 1 spsk oregano
  • 2 tsk timian
  • 1 spsk paprika
  • 2-3 tsk stærk røget paprika
  • 3 spsk olivenolie
  • Saft af 1 lime
  • 5 fed hvidløg - finthakket
  • 4 rødløg - skåret i smalle både
  • 6 tomater - skåret i tern
  • 2 dåser sorte bønner - skyllet og drænet
  • 1-1½ dl vand
  • Salt
 

Stød eller kværn krydderierne til et nogenlunde ensartet pulver og bland det med olivenolie, limesaft og hvidløg. Vend løg, tomater og bønner heri og lad det trække, imens du ordner salat, avokado og rører gedeosten.

Kom bønne/grøntsags-blandingen på en varm pande og steg det for lav varme, indtil løgene er karamelliserede. Tilsæt vand, skru op til middelvarme og steg yderligere, indtil vandet er næsten fordampet. Smag til med salt.

gede re

Rørt gedeost:

  • 200 g frisk gedeost
  • 1- 1½ dl mælk
  • Salt
  • Eventuelt lidt paprika til pynt
 

Rør gedeosten lind med mælk. Tilsæt mælken lidt efter lidt. Smag til med salt.

Endvidere:

  • 8 små hvede/majs-tortillas - varmet efter anvisning på pakken
  • 8 små håndfulde blandede salater
  • 3-4 avokado - skåret i både og dryppet med lidt limesaft for ikke at misfarves
  • Limebåde