Penne med oksekød og svampe

Tomatsuppe ultra plus – Stop spild af mad

TOMATSU-e1436034084173 nyDu kender det sikkert – man har en rest blandet salat til overs fra aftensmaden, som næsten med garanti vil være for slatten til at spise i morgen, men man har jo heller ikke lyst til at smide mad ud, så den kommer i køleskabet – og ender med alligevel at bliver smidt ud et par dage efter. Sådan behøver det dog ikke at ende – en rest salat kan sagtens bruges i f.eks en kødfars eller i en suppe, som jeg gjorde i dag.

Til suppen serverede jeg sprøde pitahapsere og parmesancreme. Du kan se, hvordan jeg laver parmesancremen lige her.

Opskrift:

  • 1 tsk olie
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • 1/2 grøn peber
  • 1 stor håndfuld blandet salat fra igår
  • 8 bløde cocktailtomater
  • 1 dåse flåede tomater + 2 dåser postevand
  • 3 grøntsagsbouillonterning
  • 1 stor kvist rosmarin
  • 1 stor kvist oregano
  • 3-4 småkviste timian
  • 1 tsk let stødt korianderfrø
  • 1 tsk let stødt fennikelfrø
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 tsk sukker
  • 1,5 dl madlavningsfløde
  • Salt og peber

 

Hak alle grøntsager groft. Klar løg og hvidløg i olien og tilsæt så resten af ingredienserne – undtaget madlavningsfløden. Lad suppen koge under låg i en halv times tid og blend den med en stavblender. Tilsæt fløden og lad suppen koge yderligere et par minutter. Smag til med sukker, salt og peber.

PITA-e1436035492871 nynyPitahapsere er fuldkornspitabrød delt i 4, dryppet med lidt olivenolie og drysset med frisk timian, rosmarin og rigeligt salt – og efterfølgende bagt et par minutter i ovnen på 225 grader, indtil de er dejlig sprøde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Penne med oksekød og svampe