Varmende grøntsagssuppe med æg og nudler

Græske kødboller og kartofler i tomatsovs

keftedes-fad nyJeg elsker bare den måde, hvorpå hakket kød med få virkemidler kan “skifte nationalitet”. Dagens hakkede svinekød blev sendt i retning af Grækenland – nemlig som kødboller bagt i ovn i en krydret tomatsovs – og ikke med pasta, som i den italienske variant, men med kartofler tilberedt i samme fad som kødet og sovsen.

Dagens salat kunne godt have været mere græsk, men jeg foretrak at bruge, hvad jeg allerede havde i grøntsagsskufferne. Retten ville også være oplagt at lave med hakket lam, men både svin og okse går fint an.

kef-tall 2Opskrift:

 

  • Tomatsovsen:
  • 1 løg – groft hakket
  • 3 fed hvidløg – groft hakket
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 dåse flåede tomater – gerne cherrytomater
  • Ca 4 dl vand
  • 1 spsk tørret oregano
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 6-7 hel allehånde – let knuste
  • 1 tsk chiliflager
  • 2-3 laurbærblade
  • Salt og peber

 

  • Kødbollerne:
  • 500 g hakket svinekød ca 10% fedt – alternativt hakket lam, okse eller en blanding
  • 1 lille squash – revet
  • 1 løg – revet
  • 3 fed hvidløg – fint revet
  • 1 spsk tørret oregano
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 3 spsk hakket persille
  • 1 æg
  • 1 skive fuldkornstoastbrød opblødt i lidt mælk, og derefter knuget fri for det meste mælk.
  • Salt og peber

 

  • Endvidere:
  • Et passende antal kartofler – skrællet og skåret i 4 eller 6 både alt efter størrelse
  • Ca 50 g feta – smuldret
  • Persilledrys

 

Start med at sætte tomatsovsen igang: klar løg og hvidløg i olivenolie. Tilsæt flåede tomater, vand, oregano, spidskommen, allehånde, chiliflager og laurbærblade, og lad sovsen simre 20- 30 minutter.

I mellemtiden: bland alle ingredienser til kødbollerne (den skal være ret lind) og lad farsen hvile på køl, imens kartoflerne skrælles, skæres i både og lægges i et ovnfast fad.

Form farsen til ca 12 lidt aflange kødboller og placer dem ovenpå kartoflerne.

Tag laurbærbladene op af tomatsovsen og blend den med en stavblender. Smag til med salt og peber. Hæld tomatsovsen over kartofler og kødboller, og sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca en time eller til kartoflerne er møre.

Drys retten med smuldret feta og hakket persille, og server den med en god salat til.

salat-til-kef2Dagens salat af spæde blandede salater, snackpeber, grønne oliven, rødløg og fetatern. Her til dressing af olivenolie, rødvinseddike, tørret oregano, dijonsennep, hvidløg, salt og peber

2 kommentarer

  • Madmor

    Så er fadet sat i ovnen, det dufter fantastisk😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Så håber jeg, at det også smagte fantastisk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Varmende grøntsagssuppe med æg og nudler