Pollo alla Cacciatora

Måltidssalat af spidskål, avokado og feta med citrus/ingefær/chili-dressing – Stop spild af mad

salat-skrå2Mandagen er jo kødløs hjemme hos os – og i dag var ingen undtagelse. Jeg havde lyst til en fyldig og smagfuld salat med lidt af hvert – og det passede rigtig fint, da jeg samtidig trængte til at få ryddet lidt ud i grøntsagsskuffen.

Det er rigtig god “Stop spild af mad-ånd” at lave sådan en reste-salat indimellem og så supplere med et par avokadoer, bønner, linser eller kikærter, lidt god feta eller anden ost og/eller en håndfuld mandler, frø eller nødder, så salaten mætter bedre. En god dressing er et must og en god måde at “binde” de forskellige ingredienser sammen på.

Dagens indlæg er ikke tænkt som en decideret opskrift, men som inspiration til, hvordan man også kan forvandle sine rester til en sundt og velsmagende måltid.

salat-fad-e1436037597936nyDagens restesalat:

  • ½ spidskålshoved – fintsnittet
  • 10 cm agurk – halveret og skåret i skiver
  • 3½ appelsin – i mindre stykker
  • 1 lilla gulerod – i tynde skiver
  • 1 rødløg – skåret i tynde skiver
  • 3 avokadoer – skåret i både og dryppet med lidt citron for ikke at misfarves
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 håndfuld tørrede tranebær
  • 100 g feta – smuldret
  • 5 grønne oliven

 

Arranger de forskellige ingredienser indbydende på et fad.

Citrus/ingefær/chili-dressing:

  • Saft af ½ appelsin
  • Saft af 1 citron
  • Samme mængde olivenolie som appelsin- og citronsaften til sammen
  • Saften af 3 spsk friskrevet ingefær
  • 1 fed hvidløg – presset
  • 1 tsk stærk chilisovs
  • Salt og peber

 

Pisk alle ingredienser sammen til en dressing, og lad den trække 20-30 minutter inden servering.

 

 

2 kommentarer

  • Cille

    MUMS, hvor ser det lækkert ud!! Det må jeg da lige prøve at lave en dag 🙂

    ♥ – cillesunivers.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Tak Cille 🙂 Det var jo bare, hvad jeg lige havde på lager af “lidt af det og lidt af det”, men det smagte dejligt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pollo alla Cacciatora