Spidskålsalat med avokado, radise og grapefrugt, samt grillede nakkekoteletter

Pasta med kødboller af gris og portobellosvampe i flødesovs, samt salat med fennikel og radiser

pastagrydeEndnu en af de oceaner af retter, der begynder med en pakke hakket svinekød. I dag lavet til kødboller krydret med frisk rosmarin og citronskal, serveret i en lækker flødesovs sammen med store stykker af ristet portobellosvamp og penne, samt naturligvis frisk revet parmesan på toppen. Her til en dejlig sprød og syrlig salat med fennikel og radiser.

pasta tallKødboller og portobellosvampe i flødesovs:

  • 500 g hakket svinekød max 10%
  • 1 spsk finthakket frisk rosmarin
  • Revet skal af 1 citron
  • 3-4 forårsløg – fintsnittet
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 4 store portobellosvampe – skåret i ikke for tynde skiver
  • 1 knips chiliflager
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 5 dl madlavningsfløde
  • 2-3 spsk citronsaft
  • 350 g penne – kogt al dente efter anvisning på pakken + lidt af kogevandet

 

Bland hakket svin, rosmarin, citronskal, forårsløg, salt og peber grundigt sammen til en fars. Form 18-20 kødboller af farsen og brun dem på en pande i lidt olivenolie. De skal kun brunes, ikke gennemsteges. Sæt til side.

Steg svampene gyldne i en tør stegegryde. Lige inden de er færdigstegte tilsæt da salt, peber, chiliflager og hvidløg og lad det stege med 1 minut, inden madlavningsfløde og citronsaft tilsættes. Lad svampesovsen simre, indtil den har en næsten passende konsistens.

Kom kødbollerne i og lad sovsen simre endnu 2-3 minutter, indtil kødbollerne er gennemstegte. Smag til med eventuelt mere salt, peber og citronsaft. Vend den færdigkogte pasta i sovsen. Juster sovsens tykkelse med pastakogevand.

salSalat med fennikel og radiser:

  • Saft af 1 citron (minus 2-3 spsk til svampesovsen)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg -presset
  • Salt og peber
  • 1 fenikkel – trimmet og skåret i tynde skiver
  • Ca 10 radiser – skåret i skiver
  • 2/3 bakke blandede spæde salater

 

 Bland citronsaft, olivenolie, hvidløg, salt og peber til en marinade, og kom fennikel og radiser heri – lad det trække i marinaden i ca 5 minutter. Kom de spæde blandede salater i en serveringsskål/fad og vend nænsomt fennikel og radiser i salaten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spidskålsalat med avokado, radise og grapefrugt, samt grillede nakkekoteletter