Lyserød kyllingesalat med rødbede og æble - Stop spild af mad

Hjerter med druer og svampe i flødesovs, samt agurkesalat

hjerte tall2 rereI går fik vi en af mine livretter – nemlig hjerter i flødesovs. Jeg gav retten et lille twist i form af svampe og druer og det blev den absolut ikke ringere af. Du skulle prøve – også selvom du tror at du ikke kan lide indmad.

hjertegryde reHjerter med druer og svampe i flødesovs:

  • 600 g rensede kalve- eller svinehjerter – skåret i passende strimler
  • 1 spsk olie
  • Salt og peber
  • 1 løg – hakket
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • 1 spsk finthakket frisk timian – 1 tsk hvis du bruger tørret
  • Ca 300 g blå druer
  • Vand
  • 1 spk smør
  • 1 rødløg – skåret i smalle både
  • 200 g champignons – skåret i skiver
  • 4 dl fløde – jeg brugte halvt Arla madlavningsfløde og halvt piskefløde
  • Eventuelt en anelse kulør

 

Brun hjertestrimlerne grundigt i lidt olie i en stegegryde – krydr med salt og peber undervejs. Tilsæt løg, hvidløg og timian og steg, indtil løgene er klarede. Tilsæt 1/3 af druerne og steg yderligere 1 minut. Tilsæt vand, så det lige knapt dækker. Lad hjerterne simre i ca 2 timer under låg. Rør et par gange undervejs og tilsæt eventuelt mere vand, hvis det er nødvendigt.

I mellemtiden: Steg champignon og rødløg på en pande i smør, indtil svampene er gyldne og løget let karameliseret. Vend de sidste druer i svampe/løg-blandingen og sæt den til side, indtil hjerterne har simret i 2 timer.

Kom svampe/løg/drue-blandingen og fløde i stegegryden med hjerter og lad det simre uden låg, indtil sovsen har en passende konsistens. Smag til med salt og peber og farv eventuelt sovsen med en anelse kulør.

hjerte agurk3 reAgurkesalat:

  • 1 agurk – skåret i meget tynde skiver
  • Salt
  • Peber
  • 2,5 dl lagereddike
  • Ca 2 spsk sukker

 

Drys agurkeskiverne med lidt salt og lad dem trække, imens du rører eddike, peber og sukker, indtil sukkeret er opløst. Knug agurkerne lidt, så lidt af saften løber fra og bland dem i eddikelagen. Smag til med salt og eventuelt mere sukker. Jeg kan lide den ret sur, men det er jo en smagssag, så prøv dig lidt frem. Lad den gerne trække på køl en times tid.

Endvidere:

  • Kogte kartofler eller kartoffelmos
  • Eventuelt ribsgelé eller tyttebærsyltetøj

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyserød kyllingesalat med rødbede og æble - Stop spild af mad