Kyllinge/lime-suppe med ris og grønne sager

lime-tæt-re nyVejret skriger jo på suppe og da jeg samtidig har 1 styk datter med ondt i halsen, så blev det da også suppe, der kom på bordet i dag. En dejlig nem en af slagsen med kylling i form af “wokstrimler”, gode “anti-førkølelses-vitaminer” fra lime og grøntsager, en håndfuld ris for at mætte mere og lidt fløde til at smøre en øm hals.

lime-tall-re ny reOpskrift:

  • Ca 350 g “kyllinge-wokstrimler” eller tilsvarende
  • 7,5 dl vand
  • 1 løg – skåret i smalle både
  • 3 fed hvidløg – fint hakket
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 5-6 kaffir limeblade
  • 1 tsk tørrede chiliflager
  • Revet skal af 1 lime
  • 2 hønsebouillonterninger – smuldret
  • 1 stor håndfuld rå ris
  • 1 stor håndfuld friske grønne bønner – skåret i mundrette stykker
  • 1 stor hånd sugar snaps – halveret
  • 3 dl ærter optøet fra frost
  • 3 dl piskefløde
  • Salt og peber
  • Saft fra ca ½ lime
  • 1 lille håndfuld friske thaibasilikumblade

 

Sæt en gryde over med vand, løg, hvidløg, ingefær, kaffir limeblade, chiliflager, limeskal og bouillonterning og bring det i kog. Tilsæt ris og lad det småkoge under låg i ca 8 minutter.

Tilsæt kylling og bønner og lad det koge yderligere 3 minutter. Kom så sugar snaps i gryden og kog yderligere 2 minutter. Skum eventuelle urenheder væk undervejs. Tilsæt ærter og fløde og bring suppen i kog. Smag til med salt, peber og limesaft. Drys med thaibasilikum og server.

lime reEndvidere:

  • Ekstra lime
  • Ekstra chiliflager

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grydestegt nakkefilet med karry, æbler og cremefraiche, samt salat med rød spidskål, gulerødder, appelsin og ingefær