Flæskesteg, rodfrugter og blommer i stegeso

Sommerfuglekylling marineret i honning, lime, spidskommen og røget paprika, samt salat med perlebyg, friskkogte majs, feta og kiwibær

kiwifad5 re

For de faste læsere af min blog kan det vel næppe være en hemmelighed at vi elsker fyldige måltidssalater hjemme hos os. I dag fik vi endnu en af slagsen – dog blev kyllingen ikke blandet i selve salaten, men serveret til sammen med en lækker cremefraichedressing. Jeg blandende perlebyg i salaten for både smagens skyld og for at gøre den mere mættende, men andre “korn” som f.eks quinoa eller bulgur ville fint gøre det samme.

Kiwibær er bløde grønne bær, som fuldstændig ligner kiwi, når de skæres over og endnu ikke er helt modne. Når de modner bliver de mere rødlige, men til gengæld også mere velsmagende. Som de fleste nye eksotiske frugter i Danmark er de ikke billige, og har du ikke budget eller lyst til at betale 30 kr for 200 g bær, så byt bare ud med almindelige kiwifrugter.

kiwi kylling tæt reKyllingen:

  • 1 god kylling à ca 1300 g
  • Saft 1 lime
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk røget stærk paprika
  • 2 tsk  stødt spidskommen
  • 2-3 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber

 

Læg kyllingen med brystet nedad og skær eller klip op langs hver side af rygbenet og spred kyllingen ud som en sommerfugl. Fjern brystbenet ved at skære en lille rids øverst ved halsen og derefter kan det forsigtigt lirkes ud. Fjern ønskebenet og klip evt. overflødigt fedt af kyllingen.

I et ovnfast fad – bland limesaft, olie, honning, røget paprika, spidskommen, hvidløg, salt og peber. Kom kyllingen i fadet,  vend den godt rundt i marinaden og lad den marinere en times tid.

Læg kyllingen med skindsiden opad og fold den godt ud, så mest mulig af skindet kan blive sprødt. Krydr skindet med lidt ekstra salt og sæt den i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 45 minutter. Dæk eventuelt med stanniol, hvis den er ved at blive for mørk, men den må gerne have godt med farve.

Kiwisalat tæt rerereSalaten:

  • 1,5 dl perlebyg – kogt efter anvisning på pakken, afdryppet og afkølet
  • 3 majs
  • Ca 150 g feldsalat
  • 3 forårsløg – fint snittet
  • Ca 125 g kiwibær – halveret
  • Ca 150 g feta – skåret i tern

 

Kog majskolberne i ca 10 minutter i letsaltet vand. Skyl dem i koldt vand og lad dem dryppe godt af, inden kernerne skæres af kolberne og afkøles.

Vend forsigtigt feldsalat og perlebyg sammen på et fad og arranger de øvrige ingredienser indbydende ovenpå.

kiwi dressing reDressingen:

  • 4 dl cremefraiche
  • 1½ tsk honning
  • Saft 1 lime
  • 2-3 fed hvidløg – presset
  • 2 tsk røget stærk paprika
  • ½ tsk spidskommen
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser til en dressing. Lad gerne trække en halv times tid på køl.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flæskesteg, rodfrugter og blommer i stegeso