Grønkålsalat med kylling, avokado og gedeost

Glaserede kødboller med gris og rejer, samt bland selv-nuddelsalat med sprødt grønt og spicy dressing

nud reDagens menu bød på vietnamesisk inspirerede kødboller af hakket gris tilsat finthakkede rejer og skønne krydderier. Her til fik vi en dejlig frisk “bland selv-nuddelsalat” med spicy dressing til. Salaten fik også et drys grofthakkede peanuts på toppen, men dem glemte jeg, da billedet blev taget.

nud kød reGlaserede kødboller:

  • 500 g hakket svin 10-12% fedt
  • 150 g rejer – jeg brugte optøede kutterrejer fra frost
  • 2 fed hvidløg – fint revet
  • 1½ spsk frisk revet ingefær
  • 1 stort forårsløg – finthakket
  • 2 tsk tørret citrongræs
  • 1 tsk chiliflager
  • 2 spsk fiskesovs
  • 2 spsk soyasovs
  • 1 spsk olie
  • 3 spsk sød/stærk chilisovs

 

Hak rejerne forholdsvis fint og bland dem med kødet. Tilsæt de øvrige ingredienser – undtaget olie og chilisovs. Form farsen til ca 15 kødboller og steg dem gyldne og netop gennemstegte i lidt olie på en pande. (Lav salat og dressing imens).

Dryp kødbollerne med den søde chilisovs, vend dem lidt rundt og steg yderligere et par minutter.

nud dyp reDressing:

  • Saft af 2 lime – ca 4 spsk
  • 4 spsk fiskesovs
  • 1 spsk sesamolie
  • 1½ spsk fint revet hvidløg
  • 1½ spsk fint revet ingefær
  • 1 spsk finthakket frisk rød chili
  • 1 tsk palmesukker – alternativt almindelig sukker

 

Bland alle ingredienser sammen i en skål.

 

Bland selv-nuddelsalat:

  • 4 reder fuldkornsnudler
  • 2 hjertesalathoveder – revet i mundrette stykker
  • 1 agurk – halveret, befriet for kerner og skåret i skiver
  • 3 håndfulde bønnespirer
  • 1 håndfuld mynteblade
  • 1 stor rød chili – skåret i tynde ringe
  • 2 forårsløg – fint snittet
  • 1 stor håndfuld peanuts – grofthakket

 

Kog nudlerne efter anvisning på pakken og skyl dem straks i koldt vand. Lad nudlerne dryppe godt af i en si.

Arranger de velafdryppede nudler og grøntsagerne pænt i bunker på et stort fad og giv dressingen til i en skål for sig, så den enkelte selv kan blande sin salat efter ønske. Giv kødbollerne til.

2 kommentarer

  • Britta

    Hej
    Jeg har lige surfet lidt på din blok, hvor har du været hele mit liv, din madsmag er lige mig, grisen bytter jeg bare til kalv, mums nogle lækre opskrifter TAK

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Tusinde tak Britta, sådan en kommentar gør mig bare så glad og stolt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønkålsalat med kylling, avokado og gedeost