Lammehjerter med kikærter, tørret abrikos og grønne oliven

Smagfuld pastasalat

pastasalat2 reJeg er normalt ikke helt vild med pastasalat – slet ikke den man typisk støder på til diverse skole/institutions-arrangementer lavet af dødkogt pasta, skinketern, ærter og købedressing. Efter min mening skal der meget mere kapow på smagen for at gøre kold kogt pasta interessant. Jeg synes selv at det er lykkedes ret godt med denne opskrift med masser af smag fra blandt andet oliven, kapers, soltørret tomat og hvidløg.

I dag serverede jeg pastasalaten som ellers er vegansk til en helstegt kylling, men den går også fint sammen med andet kød, fisk, linsedeller eller bare som den er.

pastasalat tall ny

Opskrift:

  • 500 g pasta – jeg brugte rigatoni
  • 5 spsk olivenolie
  • 5 spsk rødvinseddike
  • 5 fed hvidløg – presset
  • 1 tsk chilisovs – jeg brugte sambal oelek
  • 120 g soltørret tomat drænet vægt – skåret i små tern
  • 60 g kapers – groft hakket
  • 100 g sorte oliven – groft hakket
  • 1 lille rødløg – meget fint hakket
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille – hakket + lidt ekstra til pynt
  • Salt og peber
  • 1 (gul) squash – skåret i små tern
  • 150 g cherrytomater gerne i forskellige farver – halverede

 

Kog pastaen efter anvisning på pakken. I mellemtiden – bland olie, eddike, hvidløg, chilisovs, soltørret tomat, kapers, oliven, rødløg, persille, salt og peber i en stor skål. Tilsæt squash og tomater. Dræn den færdigkogte pasta og bland den med de øvrige ingredienser. Smag til med eventuelt lidt ekstra salt og peber.

pastasalat tæt re

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lammehjerter med kikærter, tørret abrikos og grønne oliven