Gris, grønt og nye kartofler i fløde og hvidvin

Sushi bowl med rå tun og chilimayo

sushi bowl re

Har du som jeg lyst til at lave din egen sushi, men holder dig tilbage, fordi du kender dine begrænsninger udi aktiviteter, der kræver alt for meget fingerfærdighed og ikke mindst tålmodighed? Så skulle du lave dig en sushi bowl – alt det gode, uden alt for meget besvær og selvom det ikke er rigtig sushi, så synes jeg da at det ser yderst indbydende ud. Smagen er der ihvertfald intet i vejen med.

Jeg brugte rå tun til min sushi bowl i dag, men foretrækker du en anden fisk, så går det naturligvis også an. Husk blot at fisk skal nedfryses 24 timer, hvis det skal spises råt. Du kan læse mere om håndtering af rå fisk lige her.  Opskriften rækker til 3 portioner som den på billedet

sushi re

Opskrift:

  • 250 g sushiris
  • 3 spsk riseddike
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 2 gulerødder – revet
  • 6-8 radiser – skåret i tynde skiver
  • 10 cm agurk –  halveret og skåret i skrå skiver
  • 2 forårsløg – skåret i tynde skrå skiver
  • 2 plader noritang – brækket i mindre stykker
  • 3 avokado – skåret i skiver på langs og dryppet med lidt limesaft for ikke at misfarves
  • 300 g rå tun
  • 2-3 spsk sort sesam
  • Chilimayo – se opskrift længere nede på siden
  • Japansk soya
  • Wasabi
  • Sushi ingefær

 

Kog sushirisene efter anvisning på pakken. I mellemtiden – bland en marinade af riseddike, sukker og salt. Rør marinaden i de varme, færdigkogte ris og lad dem køle helt af –  spredt ud på en tallerken med et hårdt opvredet viskestykke over. Lav chilimayo’en og snit grøntsagerne imens, men vent med fisken som det sidste.  Skær tunen i tynde skiver – det gøres lettest, hvis den er en anelse frossen endnu.

Fordel risene i 3 skåle og arranger grøntsager, noritang og tun fint ovenpå. Drys med sort sesam og server straks. Giv chilimayo, soya, wasabi og sushi ingefær til.

Chilimayo:

  • 1 dl god mayonnaise uden E-numre og uvedkommende ingredienser
  • ½-2 tsk Sriracha chilisovs – alt efter præference
  • 1 skvæt limesaft
  • Salt

 

Rør mayonnaise og chilisovs sammen.Smag til med limesaft og salt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gris, grønt og nye kartofler i fløde og hvidvin