Oksemedaljon med ovnfritter, voksbønner stegt med bacon, hvidløg og persille, samt lun whisky-creme

Andebryst i dagens curry – Stop spild af mad

curry tall nyDer stod en spicy curry med andebryst, grøntsager og kokosmælk på søndagsmenuen. Opskriften på den curry-pasta, der bruges i retten er helt min egen, men den er klart inspireret af det thailandske køkken. Opskriften giver dobbelt portion currypasta i forhold til, hvad der skal bruges i retten, men frys du halvdelen ned, så har du til en super hurtig middag en anden dag. Du kan sagtens bytte andebrystet ud med (en rest) kylling eller svinekød og de grøntsager, som du foretrækker, så på den måde er det også en alletiders “Stop spild af mad-ret”.

Curry med andebryst:

  • 1 andebryst á ca 300 g
  • Salt og peber
  • 1 spsk neutraltsmagende olie
  • ½ portion currypasta – se opskrift længere nede på siden
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 1 dåse kokosmælk – ikke light
  • 1 løg – skåret i både
  • 1 lille squash – skåret i tern
  • 1 håndfuld voksbønner
  • 3 tomater – skåret i tern
  • 3 forårsløg – skåret i mundrette stykker
  • 1 håndfuld slikærter
  • Eventuelt lidt vand
  • 1-3 spsk fiskesovs
  • 1-2 tsk palmesukker – alternativt rørsukker eller honning
  • Saft af ca 1 lime
  • 2 håndfulde bønnespirer
  • 1 håndfuld cashewnødder – groft hakket
  • 1 lille håndfuld thaibasilikum – groft hakket

 

Krydr andebrystet med salt og peber – gerne i god tid. Læg andebrystet 10 minutter med skindsiden ned ad på en kold pande og indstil kogepladen på medium temperatur. Vend kødet og giv det endnu 10 minutter på kødsiden – stadig på medium varme.  Tag andebrystet af panden og lad det hvile utildækket i 10 minutter.

I mellemtiden – svits currypastaen grundigt i lidt olie i en gryde eller dyb pande. Tilsæt tomatpuré og lad den stege med et minut. Hæld kokosmælken på og lad det koge op. Kom løg, squash og voksbønner i retten og lad den simre ca 4 minutter, inden tomater, forårsløg og slikærter tilsættes og koger med i yderligere 2 minutter. Tilsæt eventuelt lidt vand til retten, hvis du synes at sovsen er for tyk. Smag retten til med fiskesovs, palmesukker og limesaft og drys med cashewnødder og thaibasilikum. Server med jasmin ris.

currypaste reCurrypasta:

  • 1/4 lille løg – groft hakket
  • 5 fed hvidløg – groft hakket
  • Et tommelfinger stort stykke frisk ingefær – groft hakket
  • 1 rød frisk chili – groft hakket – styrke efter præference
  • 1 stængel citrongræs – kun den hvide del – groft hakket
  • 6 kafir limeblade
  • 1 spsk tørrede jalapeños-flager
  • 1 spsk hele korianderfrø
  • 1 tsk hel spidskommen
  • 1 tsk sort peber
  • 1 spsk tørrede rejer

 

Hak hele herligheden i en foodprocessor eller mini hakker.

curry tæt re

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oksemedaljon med ovnfritter, voksbønner stegt med bacon, hvidløg og persille, samt lun whisky-creme