Pasta med hakket kylling, markchampignon, hvidvin og fløde

Pizza alla mexicana med (en rest) kylling, snackpeber, cheddar og kold avokadocreme – Stop spild af mad

Mandages look-alike pizza er resultatet af den forgangne uges rester – et par fuldkorns-tortillas, et helt kyllingelår og ca halvdelen af brystet, to meget modne avokadoer og en let runken snackpeber. De øvrige ingredienser hører til “basis-lageret”.  Dette indlæg er som vanligt, når det drejer sig om “Stop spild af mad-indlæg” ikke tænkt som en opskrift, der nødvendigvis skal følges slavisk, men mere som inspiration til at få brugt dine rester. Byt du bare kylling ud med andet kød og brug de grøntsager du allerede har på lager.Opskrift:

  • 2 fuldkorns-tortillas
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpuré (140 g)
  • 1 spsk paprika
  • 2 tsk røget paprika
  • ½-2 tsk cayennepeber – alt efter hvor stærk dine paprika’er er og din præference
  • 1 spsk oregano
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 3 spsk olie
  • Salt og peber
  • 3-4 håndfulde tilberedt kylling uden ben – delt i mindre stykker
  • 1 snackpeber – skåret i ringe
  • 2 håndfulde majs – optøede fra frost
  • 150 g cheddar – revet

 

Bland tomatpuré, paprika, røget paprika, cayennepeber, oregano, spidskommen, koriander, olie, salt og peber. Fordel halvdelen af den krydrede tomatpuré på den ene side af hver tortilla. Fordel ligeledes kød, majs, snackpeber  og cheddarost jævnt udover de to “pizzaer”. Bag pizzaerne i en forvarmet ovn på 250 g i ca 10 minutter, men hold godt øje med dem – det går pludselig hurtigt. Server de nybagte pizzaer sammen med avokado-cremen.

Avokado-creme:

  • 2 godt modne avokadoer
  • 4 gode spsk cremefraiche
  • Saft af ½ saftig citron
  • Salt og peber

 

Mos avokadoerne og bland dem med cremefraiche. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta med hakket kylling, markchampignon, hvidvin og fløde