Sandwich med varmrøget peberlaks, syltet fennikel og sennepscreme

Hyldeblomst-pandekager

Jeg elsker denne årstid, hvor alt står i fuldt flor eller er lige på trapperne. Hver dagen beser jeg mit (lillebitte) stykke land og nyder at “den lyserøde rose” igen i år har mindst 10000 knopper, at mine bede er fyldt af små spirer af de uendelig mange forskellige blomsterfrø jeg har smidt i foråret og at mine selvsåede chilier, peberfrugt, padronpebre, koriander, dild osv vokser som de skal. Det er endda ikke kun min egen mikrokøkkenhave, der byder på spiseligt, det gør den “vilde natur” omkring os også. Min gode veninde Henriette kom således forleden dag hjem til mig med en kæmpe portion hyldeblomster, som hun havde plukket, da hun luftede hund i et nærtliggende skovbryn. Blomsterne blev til disse pandekager og et stort glas hyldeblomstsukker, som du kan læse om i et indlæg snarest. Jeg er lidt bagud med at skrive indlæg, da min datter blev student i går, så vi har haft travlt med fejre. Mor er SÅ stolt og glad <3

Hyldeblomstpandekager:

  • 3 dl hvedemel
  • 3 æg
  • 3 spsk sukker
  • 1 knips salt
  • Revet skal af ½ citron
  • 75 g smeltet smør
  • 3,5 dl mæk
  • 8-10 hyldeblomstskærme
  • Flormelis til at drysse på de færdige pandekager.

 

Pisk hvedemel, æg, sukker, salt og revet citronskal grundigt sammen. Rør det smeltede smør i og efterfølgende mælken.

Del hyldeblomstskærmene i mindre buketter og klip de grove stilke væk. Rør blomsterne i dejen og sæt den på køl i ca 2 timer. Bag pandekagerne på en slip-let-pande, så behøver du ikke tilføre ekstra smør på panden.

Drys den øverste pandekage med flormelis igennem en si og server pandekagerne sammen med en skål ekstra flormelis.

Lidt vild natur

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sandwich med varmrøget peberlaks, syltet fennikel og sennepscreme