Forårsruller af filodej

forårsrulle

Frokosten blev dagens varme måltid idag - i form af hjemmelavede yderst fedtfattige, men velsmagende forårsruller af filodej med fyld af diverse grøntsager og rejer.

Ingredienser:

  • 6 ark fersk filodej. Jeg lagde hver ark dobbelt og delte i 2 - altså ialt 12 stykker.
  • 250 g rejer
  • 1/2 spidskål fintsnittet
  • 1 gulerødder
  • 1 rød snackpeber
  • 6 champignoner
  • 1 pakke bønnespirer - overhældt med kogende vand og drænet.
  • 1 rest fennikelsalat med citron og purløg (kan naturligvis sagtens undlades)
  • 4 fed hvidløg
  • Ingefær -  størrelse svarende til en stor tommelfinger
  • 2 friske chili
  • 1 spsk piri piri chiliflager
  • 1 spsk sesamolie
  • 2 spsk soya
  • 2 spsk fiskesovs
  • 1 spsk sukker
 

Alle grøntsager - undtaget bønnespirerne - snittes fint evt i foodprocessor. Steg grøntsagerne - undtaget bønnespirerne-  i en sautépande i sesamolien. Tilsæt soya, fiskesovs, chiliflager og sukker til grøntsagsblandinden og lad det det stege indtil al væsken fra grøntsagerne er væk. Tilsæt rejer og bønnespirer og lad det stege med et par minutter.

Læg filo-arkene dobbelt og klip dem over i 2 lige store stykker. Det filodej du ikke lige arbejder med, lægges under et fugtigt viskestykke, så den ikke tørrer ud.

Her kan du se, hvordan man ruller en forårsrulle: https://www.youtube.com/watch?v=JlpoouKLQ5w .

Forårsrullerne pensles med lidt olie og bages i ovnen i ca 15 minutter på 225 grader.

Fyldet kan naturligvis varieres efter lyst og behov. En rest kylling, hakket kød eller ren vegetarisk etc.

En rest filodej fryses ned i en frysepose - eller bruges til en hurtig dessert-rulle med et par æblebåde, lidt hakkede nødder eller mandler og en klat honning.

 

agurkethai

Jeg serverede en Thai-agurkesalat til med fintsnittet spidskål, agurk og frisk rød chili. Marinade af limesaft, fiskesovs, soya og sukker og drys af sesamfrø.