Lækre vafler

vaffel 48Det er ikke ofte at vi får dessert, men det fik vi altså igår. Min yngste insisterede nemlig på at prøve vores nye vaffeljern - og skønt smagte det jo.

Opskrift:

  • 4,75 dl hvedemel
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 spsk vanillesukker
  • 1 tsk salt
  • 6 tsk sukker
  • 3 æg - delt i hvider og blommer
  • 175 g smør
  • 6,25 dl mælk
 

Bland alle de tørre ingredienser og stil til side. Del æggene og pisk hviderne stive. Smelt smørret og bland det sammen med blommer og mælk og hæld det i skålen med de tørre ingredienser og bland det godt sammen. Vend forsigtigt de piskede hvider i dejen. Bag vaflerne i et smurt vaffeljern.

Min yngste serverede frisk frugt og flødeskum rørt med lidt vanille til de lune vafler.