Ferskenkage

 

kagefOpskrift:

  • 300 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 knips salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g blødt smør + lidt ekstra til at smøre kageformen med
  • 150 g ricotta
  • 1 dl mælk
  • 1 æg
  • 1 håndfuld hasselnøddekerner - groft hakkede
  • 3 ferskner i ca ½ cm tykke både
  • 1 spsk kanelsukker
 

Bland mel, sukker, salt og bagepulver grundigt sammen i en røreskål. Kom smør, ricotta, mælk, æg og nøddekerner i skålen og bland det hele godt sammen til en nogenlunde fast dej. Kom dejen i den smurte kageform eller tærtefad og tryk den godt ned og ud til kanten.

Læg ferskenbådene i et pænt mønster og tryk dem lidt ned i dejen. Drys med kanelsukker. Bag kagen ca 45 minutter på 200 grader midt i ovnen. Læg evt. stanniol over den, hvis den er ved at blive for mørk.

Lad kagen køle lidt af inden servering. Giv flødeskum, cremefraiche eller lignende til.