Tacos med krydret laks, kidneybønnesalat og avokadocreme

taco2Idag stod den på mexicansk - fyrig krydret laks, bønnesalat med både frugt og grønt og cremet avokadomos i sprøde tacoskaller. Laksen - 2 små stykker på ialt 225 g havde jeg købt for en tyver på tilbud i Kvickly og den var helt, som den skulle være i både smag, udseende og duft. Mere fisk af den kvalitet i supermarkederne - tak!

Laksen krydrede jeg med salt og mexicansk krydderi og stegte i ovnen på 200 grader i 12 minutter. Mængden af laks passede sammen med salaten og avokadocremen fint til 6 godt fyldte tacoskaller.

 

tacosalat2Bønnesalat:

  • Ca ½ dåse økologiske kidneybønner. De økologiske smager bare så meget bedre en de konventionelle.
  • Kogte majs fra 1 kolbe eller tilsvarende mængde optøede fra frost
  • 1 stor tomat i tern
  • 2 ferskener i tern
  • 2 forårsløg i tynde ringe
  • ½ agurk i tern
  • Røde syltede jalapeños efter smag
 

Skyl kidneybønnerne grundigt. Snit grønt og frugt og bland hele herligheden med bønnerne.

avomos2Avokadocreme:

  • 1 stor moden avokado
  • 2 dl cheasyfraiche
  • 1 knips stødt spidskommen
  • Saft ½ lime
  • Salt og peber
 

Blend alle ingredienser sammen med en stavblender. Smag evt. til med lidt mere limesaft.