Kødboller af gris i hot peanutsovs med sprød salat
Thai inspirerede kødboller af glad gris i en cremet, men godt spicy peanutsovs serveret med jasminris og sprøde syrlige grøntsager - what's not to like?
Kødboller af gris i hot peanutsovs:
- 500 g hakket svinekød - jeg brugte 8-10 %
- 1 forårsløg - fint snittet
- ½ rød peberfrugt - skåret i små tern
- 3 fed + 2 fed hvidløg - presset
- 1 spsk + 1 spsk fint revet ingefær
- 1 spsk + 1 spsk rød karrypasta fra en thaikøbmand - ikke fra supermarked
- 3 spsk + 2 spsk fiskesovs
- 1 æg
- 3 spsk hvedemel
- 1 spsk smagsneutral olie
- 2 tsk sesamolie
- 1 dåse kokosmælk - ikke light
- 3 spsk chrunchy peanutbutter
- Saft af ½ lime
- Evt. lidt koriander eller thaibasilikum og frisk rød chili til pynt
Bland forårsløg, peberfrugt, 3 fed hvidløg, 1 spsk ingefær, 1 spsk rød karrypasta, 3 spsk fiskesovs, æg og hvedemel grundigt sammen og ælt det i kødet. Lad farsen hvile i køleskab ca 30 minutter. (Lav salaten imens).
Form farsen til ca 15 kødboller og steg dem gyldne på alle sider i lidt smagsneutral olie - ca 12 minutter i alt. (Lav peanutsovsen imens).
Svits hurtigt 2 fed hvidløg, 1 spsk ingefær og 1 spsk rød karrypasta i sesamolie. Tilsæt kokosmælk og peanutbutter, og lad det simre 2-3 minutter under jævnlig omrøring, så peanutbutteren opløses.
Tilsæt 2 spsk fiskesovs og limesaft, og lad sovsen simre yderligere 2 minutter. Smag til med eventuelt mere fiskesovs og/eller limesaft.
Læg de færdigstegte kødboller i en skål og hæld den varme peanutsovs over. Pynt eventuelt med koriander/thaibasilikum og lidt frisk rød chili.
- 1½ rød peberfrugt
- 1 stor gulerod
- ½ stor agurk
- 2 forårsløg
- Saft af ½-1 lime
- 1 lille håndfuld peanuts
Ordn grøntsagerne og skær dem i smalle skrå strimler. Bland grøntagerne og limesaft i en skål, og drys med peanuts.
Yderligere:
- Jasminris kogt efter anvisning på pakken