Bacon-sandwich med asiatisk twist

zmbEt optøet semibagt ciabatabrød, en rest rød spidskål, en lime uden skal og et stykke bacon dannede udgangspunktet for fredagsmiddagen. Det kom der disse superlækre sandwiches ud af. Den vanlige BLT-sandwich har for fremtiden fået kamp til stregen, når der skal laves baconsandwich herhjemme.

xxxBacon:

  • 12 tykke skiver håndskåret bacon
  • 1½ spsk hele sichuanpeberkorn - stødt
 

Krydr baconskiverne med sichuanpeber og steg dem gyldene på en tør pande. Lad det dryppe lidt af på fedtsugende papir.

cvcvSalaten:

  • 2 håndfulde snittet rød spidskål
  • 1 stor gulerod - revet
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille - groft hakket
  • Saft af ½ lime
 

Bland alle ingredienser i en skål.

xxChili/ingefær-mayo:

  • 3 spsk god mayonnaise
  • 3 spsk ymer
  • 1 spsk Sriracha chilisovs - eventuelt lidt ekstra til pynt
  • 2 fed hvidløg - presset
  • 2 tsk friskrevet ingefær
  • 1 spsk limesaft
  • Salt og peber
 

Rør alle ingredienser sammen i en skål. Pynt eventuelt med lidt ekstra chilisovs.

Endvidere: 

  • 1 ciabattabrød - lunet og delt i 4 og halveret
  • Ekstra Sriracha chilisovs
  • Limebåde
 

Saml brød og fyld til 4 sandwiches og server.