Små sprøde bulgur/rødbede-hapsere - Stop spild af mad

bede 2 reJeg havde en rest kogt bulgur og rødbedetzatziki til overs fra i forgårs, som jeg selvfølgelig ikke ville smide ud. I dag blev det derfor tryllet om til en lækker snack i form små sprøde hapsere, som jeg gav lidt tyrkisk yoghurt rørt med stærk chilisovs til. De ville også sagtens kunne bruges som f.eks bøf i en vegetarburger, hvis man lavede dem lidt større. Jeg havde faktisk tænkt mig at fryse nogle af dem ned og bruge i vegetar-sliders på et senere tidspunkt, men de smagte så godt at vi kom til at spise dem allesammen i dag.

Som vanligt når det drejer sig om Stop spild af mad-indlæg, så er dette ikke tænkt som en desideret opskrift, men mere som inspiration til, hvordan man også kan få brugt sine madrester.

bede tæt re"Opskrift":

  • 5-6 dl kogt bulgur
  • 8-10 spsk rødbedetzatziki
  • 2 æg
  • Ca 75 g hvedemel
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • Salt og peber
  • Olie til bagepladen
  • Eventuelt lidt  hakket persille og tallerkensmækker-blade til pynt
 

Bland alle ingredienser grundigt sammen - undtaget olivenolie og pynt. Form "farsen" til ca 16 små bøffer og sæt dem på en bagepapirbeklædt bageplade smurt med olie. Bag "frikadellerne" ca 25 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. Server sammen med tyrkisk yoghurt - rørt med let hånd med lidt stærk chilisovs - til at dyppe i.