Tomatglaserede kødboller med primadonna og salat med ovnbagte aspargeskartofler og basilikumvinaigrette

primaHvis man siger kødboller i noget tomat-halløj, så tænker de fleste nok også pasta, men ikke desto mindre valgte jeg at servere en farverig salat med sprøde ovnbagte kartofler, majs, tomat og lækker basilikumvinaigrette til kødbollerne i dag. Min datter påstod at det smagte meget bedre end med pasta og jeg er tilbøjelig til at give hende ret, men prøv selv. prima salat rereSalat med ovnbagte aspargeskartofler:
  • 10-12 mellemstørrelse aspargeskartofler - delt i halve på langs
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt og peber
  • 3 håndfulde blandede salater - jeg brugte en færdig blanding af friseé, radicchio, feldsalat og rucola
  • 2 tomater - skåret i mundrette stykker
  • 2 håndfulde majs - jeg brugte optøede fra frost
  • 1 rødløg - delt i kvarte og skåret i skiver
  • 1 håndfuld persille - groft hakket
  • 1 portion basilikumvinaigrette - se opskrift længere nede på siden
 

Kom kartoflerne i et ovnfast fad og vend dem med olivenolie, salt og peber. Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn i ca 35 minutter eller indtil de er gyldne og møre. (I mellemtiden - lav kødbollerne).

Læg de blandede salater på et fad og placer de let afkølede færdigbagte kartofler ovenpå. Fordel tomater, majs, og rødløg fint på fadet og drys med persille. Giv basilikumvinaigretten til i en lille skål for sig, så den enkelte selv kan dosere.

Basilikumvinaigrette:

  • 4 spsk olivenolie
  • 3 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 håndfuld basilikumblade
  • Salt og peber
  Mix hele herligheden til en jævn masse med en stavblender. Smag til med eventuelt mere salt og peber og/eller eddike. prima pandeTomatglaserede kødboller med prima donna:
  • 500 g hakket svinekød
  • 1 æg
  • 2 løg - meget fint hakket
  • 5 fed hvidløg - meget fint hakket
  • 100 g revet primadonna-ost
  • Revet skal af ½ citron
  • 1 tsk tørret oregano
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk herbes de Provence
  • 1 knips sukker
  • 1 knips chiliflager
  • 1 dåse cherrytomater
  • 1 drys groft hakket persille til pynt
 

Rør kød, æg, halvdelen af løget, halvdelen af hvidløget, primadonna, citronskal, oregano, spidskommen, salt og peber sammen til en fars. Form farsen til ca 12 kødboller og brun dem på alle sider i lidt olie på en dyb pande.

Tag kødbollerne af panden og læg dem til side. Kom den anden halvdel af løg og hvidløg på panden og steg et par minutter, uden at det tager farve. Tilsæt herbes de Provence, sukker og chiliflager og steg yderligere et minut, inden cherrytomaterne tilsættes.

Kom kødbollerne tilbage på panden og lad retten simre, indtil tomatsovsen er næsten helt indkogt. Smag til med salt og peber.