Cremet butternut squash-suppe med karry og syrlige æbler

butter-reMan trænger til noget varmende og godgørende i disse dage med skærende kulde, blæst og slud. Dagens suppe er både varmende og godgørende for krop, sjæl og øjne med sin skønne farve, den let krydrede smag og den cremede konsistens og så er den samtidig supernem at lave. Opskrift:
  • 1 butternut squash - skåret i tern
  • 1 stort løg - groft hakket
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg - groft hakket
  • 2 spsk karry
  • 10 dl grøntsagsbouillon - eventuelt terning+vand
  • 2,5 dl fløde - eventuelt vegansk fløde
  • Salt og peber
  • 1 skvæt citronsaft
  • 2 røde æbler - skåret i små tern og dryppet gavmildt med citronsaft
  • 1 håndfuld græskarkerner
 

Klar løget i olivenolie. Tilsæt hvidløg og karry og steg yderligere 1 minut, inden butternutsquashen også tilsættes. Hæld bouillon på og lad det hele simre ca 30 minutter under låg. Blend suppen glat med en stavblender og tilsæt fløden. Lad suppen simre et par minutter uden låg. Smag til med salt, peber og citronsaft. Drys suppen med æbletern og græskarkerner og server - eventuelt med lidt groft brød til.