Bagte peberfrugter
Jeg havde flere peberfrugter og især snackpebre end vi kunne nå at spise, så jeg lavede en omgang bagte peberfrugter. De kan nemlig fint kan holde sig i køleskab en god tid, hvis bare de er dækket af olie. Samtidig smager de vidunderligt både i salater, i sandwich eller som f.eks en del af en tapasanretning.
- Peberfrugter eller snackpebre
- Hvidløg – skåret i tynde skiver
- Kapers
- God olivenolie
Vask peberfrugterne/snackpebrene, del dem i 4 eller 2 og fjern frøstol og membraner. Læg dem i et bagepapirbeklædt ovnfast fad eller bradepande med skindsiden opad. Bag dem i en 250 grader varm ovn, indtil de bliver sorte og skindet bobler op.
Kom de varme peberfrugter i en plastikpose og luk den ordentlig til. Lad peberfrugterne ligge 10-15 minutter i posen.
Pil skindet af med fingrene eller en lille skarp kniv. Læg peberfrugterne i lag med hvidløg og kapers i et skoldet sylteglas. Hæld olivenolie over så det dækker. Stil på køl.
Ingen kommentarer endnu