Ja, der har været stille på bloggen en god stund. Først var jeg på ferie i Tyrkiet og efterfølgende har jeg ligget med lungebetændelse, men i dag var kræfterne endelig til at lave et ordentligt måltid igen. Det blev til en cremet lasagne med champignons, asparges og lækker fåremælksost – nemlig manchego, som er en af mine absolutte yndlingsoste. Her til fik vi en sprød og syrlig salat som “modvægt” til den lidt fede lasagne.
Lasagnen:
10 lasagneplader
Vand
500 g champignons i skiver
1 spsk smør
1 porre i skiver
1 stort fed hvidløg – presset
1 bundt asparges – trimmet og skåret i mundrette stykker
1 håndfuld basilikum – groft hakket
1 dusk frisk timian – fint hakket
1 knips chiliflager
Saft af ca 1/2 citron
Salt og peber
2 spsk hvedemel med top
5 dl mælk
5 dl madlavningsfløde
Ca 75 g manchego – revet
Læg lasagnepladerne i blød i lidt vand og sæt dem til side.
Brun svampene på en tør dyb pande. Tilsæt smør og kom også porre og hvidløg på panden – klar dette i smørret.
Tilsæt asparges, krydderurter, chiliflager, citronsaft, salt og peber og lad det stege med i et par minutter, uden at det tager farve.
Drys melet udover grøntsagsblandingen og rør det sammen. Tilsæt mælken og lad det koge op under omrøring. Lad det småkoge et par minutter, indtil det tykner og melsmagen er forsvundet – stadig under omrøring.
Tilsæt madlavningsfløden og lad det simre 3-4 minutter. Rør hyppigt. Smag til med evt. mere citronsaft, salt og peber.
Hæld vandet fra lasagnepladerne. Kom lidt af “grøntsagssovsen” i et ovnfast fad. Derefter et lag lasagneplader, så et lag grøntsagssovs osv. Slut med et lag sovs og drys med den revne ost.
Bag lasagnen i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 30 minutter. Lad den trække 10 minutter på køkkenbordet inden servering.
Dagens salat af blandede salater, bittesmå blomkålsbuketter, minitomater, og avokadotern som forinden er vendt i saft fra en halv citron, 1 fed presset hvidløg, salt og peber.
Så er jeg vendt retur efter en uge i Marmaris i Tyrkiet sammen med mine børn. Det har været vidunderligt at komme lidt væk fra den daglige trummerum og have tid til at nyde børnene, opleve nye ting og ikke mindst at få lidt sol, sommer og strand.
En restaurant med servering på stranden med udsigt til den tyrkiske skærgård kan slippe afsted med rigtig meget skidt og stadig have glade kunder. Slatne pommes frites, dårlige pizzaer og andre retter drænet for et hvert lokalt islæt og endda til overpriser – det er nok det mange forbinder med måltider i de turistede dele af Tyrkiet og for den sags skyld de fleste andre turist-destinationer ved Middelhavet.
Men ja, vi nød skam at sidde der under parasollen med fødderne begravet i sand, med Middelhavet og bjergene som baggrund, imens vi spiste vores club sandwich med slatne pommes frites til, men vi ville altså også noget mere, så om aftenen søgte vi restauranter lidt væk fra de allermest turist-prægede områder. Restauranter hvor de de lokale selv kommer og spiser og hvor maden er autentisk tyrkisk og veltillavet. De steder findes faktisk selv i Marmaris og andre turistbyer – spørg taxichaufføren, tjeneren på hotellet eller manden i “supermarkedet”, hvor han går hen og spiser, når han skal hygge sig med god mad sammen med familie og venner. Det har bragt os til de skønneste restauranter med mad, som får englene til at synge og med masser af stemning og lokalkolorit.
Meze med hummus, gode oliven, beyaz peynir – tyrkisk “feta” af fåremælk, muhamarra – rød peber-dip med blandt andet finthakkede valnødder, brødkrummer, chili og olivenolie, en anden rød dip som jeg ikke kan huske, hvad hedder, men indeholdende tomat, persille og chili. Solmodne grøntsager – både grillede og friske, samt tyrkisk løgsalat med sumak. Her til en jævn strøm af helt nybagte brød fra stenovnen og så naturligvis den tyrkiske “brændevin” Raki serveret ualmindeligt gavmildt med kun en anelse vand i.
Mere meze: I den lille lerskål – cacik som er den tyrkiske version af tzatziki og ved siden af den fedeste yoghurt med puré af aubergine og hvidløg. I Tyrkiet kommer retterne på bordet i takt med at de færdigtilberedt i køkkenet, så her er “hovedretten” også kommet på bordet.
Adana-kebab af lam, lammekotelet, lammeribs, kyllingebryst og kyllingevinger af bedste kvalitet grillet til perfektion på en kæmpe grill midt i restauranten.
Aubergine og tern af lammekød med krydderier og tyrkisk “cheddar” i lerpotte bagt i stenovn. Min datter påstår at det er det bedste, hun nogensinde har smagt og at vi er nødt til at tage til Marmaris igen alene for at hun kan få denne ret igen.
Künefe – varm tyrkisk dessert med ost, sprød dej, sirup og pistacienødder.
Jeg kunne have taget mange flere billeder, men sandheden er at næsten hver gang maden kom på bordet, så glemte jeg alt om billeder og tænkte kun på at putte i munden. Derfor er du nødt til selv at tage en tur ned til varmen og den dejlige tyrkiske mad. Følgende 3 restauranter kan jeg i hvertfald på det allervarmeste anbefale dig at gæste, hvis du skulle komme på de kanter.
Cihan Ocakbasi:
Virkelig dejlig restaurant, hvor vi spiste flere gange. Deres grillede lammeribs og lam og aubergine med ost er simpelthen uovertrufne.
Venlig og diskret betjening. Vi så ingen børn blandt de andre gæster og mine egne er jo næsten voksne, men jeg vil da tro at eventuelle børn er velkomne, men forvent ingen speciel (klam) børnemenu.
Meze med 6-7 forskellige småretter, hovedret, tyrkisk kaffe og dessert, samt raki, øl, sodavand og vand til 3 personer kostede omkring 400 kr.
Adresse: På vejen mod Icmeler.
Kervan Ocakbasi:
Endnu en dejlig restaurant med skøn autentisk tyrkisk mad, men mere familiepræget end den ovennævnte. Her var masser af tyrkiske familier med både børn i alle aldre og bedsteforældre. Venlig betjening, selvom kun en enkelt af de mange tjenere kunne tale engelsk. F.eks spurgte tjeneren om han skulle ringe efter en taxi til os, da vi bad om regningen.
Pris ca 450 kr for meze med raki, hovedret, tyrkisk te, frisk frugt og sød kage, samt drikkevarer til 3 personer.
Adresse: Merkez Mahallesi 219 Soak NO 8/A Armutalan Marmaris.
La kebab restaurant:
La kebab er endnu en restaurant uden turistgejl, men med veltillavet tyrkisk mad. Prøv endelig deres varme hummus med brunet smør og valnødder – den er “to die for”. Restauranten er nok mest for voksne. De øvrige gæster bestod primært af tyrkiske kærestepar og selskaber af voksne mænd, der spiste og drak godt med raki, men uden at blive højrøstede. Venlig og diskret betjening. Prisniveauet en anelse højere end de 2 foregående.
Jeg var simpelthen så heldig at min søn sent i går aftes kom hjem med en flot havørred, som han selv havde fanget i Øresund. Naturligvis stod fisken på menuen i dag. Jeg valgte at dampe den i ovnen og servere den sammen med kogte kartofler og forskellige grøntsager i en let flødestuvning med citron. Behøver jeg at fortælle at det smagte vidunderligt?
Fisken lige hevet op af Øresund.
Fisken fyldt med citron, ramsløg og smør – parat til at komme i ovnen.
Ovnbagt havørred:
1 havørred à ca 1,5 kg – renset og uden hoved og finner
1 citron – skåret i skiver
1 håndfuld ramsløg – groft hakket
3-4 tsk smør
Salt og peber
Krydr fisken ind- og udvendig med salt og peber og fyld den med skiver af citron, grofthakket ramsløg og smør. Pak fisken ind i 2 lag sølvpapir og læg den i et ovnfast fad. Bag i en 180 grader forvarmet ovn i 25-30 minutter. (Gem væden i sølvpapiret fra den færdige fisk). Tilbered grøntsagerne i citronfløde, imens fisken er i ovnen.
Grøntsager i citronfløde:
3 gulerødder – skåret i små stave
1 fennikel – skåret i tynde skiver
1 stor porre – skåret i ringe
1 spsk smør
1½ tsk tørret basilikum
1½ tsk paprika
1 knips chiliflager
Salt og peber
5 dl madlavningsfløde
1 grøntsagsbouillonterning
Saft af 1-1½ citron
1 lille bundt asparges – skåret i mundrette stykker
2-3 håndfulde (nybælgede) ærter
Væden fra den færdige fisk
Sauter gulerødder, fennikel og porre et par minutter i smørret, uden det tager farve. Krydr med basilikum, paprika, chiliflager, salt og peber. Hæld fløden på og smuldr bouillonterningen heri, og lad det simre 2-3 minutter.
Kom citronsaften i og lad det simre endnu 1 minut, inden asparges og ærter tilsættes. Lad retten simre 2 minutter mere og hæld så væden fra den færdige fisk i. Kog op og smag til med salt, peber og eventuelt mere citronsaft.
Ja, så blev det altså et vegetarisk aftenmåltid igen i dag. Jeg kunne nemlig ikke stå for et godt tilbud på blomkålshoveder, og da jeg samtidig er så heldig at skulle rejse til Tyrkiet på søndag, så skal vi altså nå at spise os igennem 3 hoveder inden da. Blomkålssuppe virkede derfor som det oplagte valg som dagens ret, men heldigvis både smager det godt og er virkelig nemt at lave. Jeg serverede sprødstegte kapers til som “topping” – fordi det elsker jeg, men kan du ikke undvære det animalske, så er rejer eller bacontern da heller ikke så ringe.
Opskrift:
1 blomkålshoved
1 porre
1 liter grøntsagsbouillon
1 stort laurbærblad
2-2,5 dl fløde
2-3 spsk citronsaft
Salt og peber
1 glas kapers – drænet
1 spsk olivenolie
Del blomkålen i buketter og skær porren i mindre stykker. Kom det i en gryde sammen med laurbærbladet og bouillon, og lad det småkoge i ca 20 minutter under låg.
Tilsæt fløden og blend suppen glat med en stavblender. Lad suppen simre endnu ca 5 minutter under låg. I mellemtiden – steg kapers sprøde i olivenolie og læg dem på fedtsugende papir.
Smag suppen til med citronsaft, salt og peber. Server suppen og giv de sprøde kapers og godt brød til.
Jeg havde den argest hovedpine i går, så jeg hoppede i seng før aftensmaden og spiste blot en ostemad og lidt vindruer, da jeg vågnede sulten midt på natten. Godt nok var det et vegetarisk måltid, men alligevel valgte jeg nu at lave et rigtig vegetarisk aftensmåltid i dag. Nemlig nogle rigtig lækre svampefrikadeller med masser af umamismag – faktisk så meget at min datter troede at de var af kød, indtil jeg fortalte hende at de skam var helt vegetariske.
Svampefrikadeller:
400 g champignons – ordnet vægt
1 håndfuld persille – tag gerne de fine stilke med
1 frisk grøn jalapeño – skåret i mindre stykker
3 spsk citronsaft
2 fed hvidløg – skåret i mindre stykker
50 g parmesan – skåret i mindre stykker
2 tsk tørret oregano
3 æg
Salt og peber
100 g finvalsede havregryn
Olivenolie til panden
Kom alle ingredienser – undtaget champignons og havregryn – i en foodprocessor og kør, indtil du har en næsten homogen masse. Tilsæt svampe og havregryn og kør, indtil det er blandet med de øvrige ingredienser til en lidt våd fars.
Kom et par spsk olie på en slip-let-pande og lad den blive varm, inden skefulde af farsen sættes på panden. Farsen rækker til ca 18 frikadeller. Brun frikadellerne på begge sider ved høj varme. Skru ned og steg dem efterfølgende ca 5 minutter på hver side.
Rødvinsovs:
1½ dl tør rødvin
1 grøntsagsbouillonterning
1 dusk frisk rosmarin – finthakket
4 dl madlavningsfløde
Salt og peber
Lidt kulør
Kom rødvinen i en lille gryde, smuldr bouillonterningen heri og bring det i kog. Tilsæt rosmarin og lad rødvinen koge ind til ca halvdelen. Hæld fløden på og lad det simre, indtil sovsen har en passende konsistens. Smag til med salt og peber. Farv med en anelse kulør.
Grøn sprød salat af krølsalat, spæde blandede salater, agurk i tern, ramsløg skåret i tynde strimler og nybælgede ærter, samt olie/eddike-dressing med hvidløg og dijonsennep.
Jeg håber at den kan inspirere til også at gøre noget ud af hverdagsmaden. Det betyder ikke at det nødvendigvis skal være mad, der tager mange timer eller er voldsomt bekosteligt at lave.
Mine opskrifter er en skønsom blanding af danske klassikere og mere eksotiske retter, men alle tilsat mit eget præg.
Jeg holder af at spise alsidigt og varieret, så du vil både kunne finde vegetariske opskrifter og opskrifter med kød, fugl eller fisk.
Indimellem vil du opleve at en opskrift også står kategoriseret under vegetariske retter, selvom måltidet indeholder kød. Dette gør jeg, når væsentlige dele af måltidet er vegetariske og kan spises som selvstændig ret uden kødet.
Mad skal smage af noget - ikke nødvendigvis voldsomt stærkt, men det skal være velkrydret, uanset om der er tale om en indisk curry eller en dansk hakkebøf. Min begejstring for alverdens krydderier afspejler sig naturligvis i mine opskrifter.
Det er min overbevisning at et hvert godt måltid skal indeholde grøntsager og/eller frugt og at man skal gøre sig mindst lige så umage med at tilberede dem, som man gør med resten af måltidet.
Økologi - ja tak, men under hensyntagen til økonomi og udvalg. Madspild - nej tak, jeg gør en dyd ud af aldrig at smide mad ud, men derimod at fremtrylle nye retter af gårsdagens rester.
"There is no sincerer love than the love of food."